Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
k22takkeraf_thumb

Kultur22.dk takker af


For snart 3,5 år siden åbnede Kultur22.dk med et mål om at dele den mere skæve og anderledes side af kulturen med læsere i hele Danmark. Bloggen ville sætte spotlys på de både gemte og glemte kulturemner, som ofte druknede i mængden af populærkultur. Med mere end 600 blogindlæg om musik, kunst, film, design, mm. er det lykkedes at dele glæden for kulturen. Mange tusinde har lagt vejen forbi Kultur22.dk gennem bloggens leveår – en solid opbakning, der har bekræftet interessen for anderledes kulturoplevelser.

37 kulturspottere har i årenes løb klapret løs på tasterne for at dele deres bedste kulturoplevelser med bloggens læsere. Med en brændende interesse har de skrevet om, hvorfor en bog ikke kunne slippes inden sidste side, hvordan de blev opslugt af et kunstværk, hvorfor seneste tur i biografen har forbløffet dem, osv. Bloggen har været drevet frem af disse frivillige kræfter, der hver især fortjener en stor tak for deres indsats og deres lyst til at dele.

Det har været sjovt, lærerigt og givende at sætte Kultur22.dk i søen og blæse vind i sejlene. Det kræver dog brændstof i form af både passion og tid for at holde gang i sejlene, og tiden er nu inde til at drage videre. Kultur22.dk’s rejse er derfor nået til vejs ende, og siden lukker ned fra i dag.

Kære læsere, tak fordi I fulgte med på bloggen og for at turde svømme mod kulturstrømmen! Herfra skal lyde en opfordring til at blive ved med at opsøge, udforske og fascineres af kultur i alle afkroge.





Skriv en kommentar til Kultur22.dk takker af