Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Dale Cooper, spillet af Kyle MacLachlan, tager til byen Twin Peaks for at opklare et mord, men finder ud af at der ulmer uhygge under overfladen i den lille.

Dale Cooper, spillet af Kyle MacLachlan, tager til byen Twin Peaks for at opklare et mord, men finder ud af at der ulmer uhygge under overfladen i den lille.

Tag på besøg i Twin Peaks


En tidlig februarmorgen finder Twin Peaks indbyggeren Pete Martell et lig i vandkanten. Liget viser sig at være highschool skønheden Laura Palmer. Mordet på Laura Palmer er mere, end hvad de lokale betjente kan håndtere, og FBI agenten Dale Cooper må kaldes til den lille by for at lede eftersøgningen. Den muntre Dale Cooper falder godt i hak blandt byens skæve typer i de fyrtræbeklædte omgivelser. Snart udruller sig den ene mere mystiske sag efter den anden. Mordet på Laura Palmer er kun begyndelsen på serien Twin Peaks.

Onde kræfter på spil

Der er mere en blot skeletter i skabet blandt beboerne i Twin Peaks. Overnaturlige fænomener begynder at dukke frem i agent Coopers drømme. Den ellers så fredelige by rummer onde kræfter, som er svære at tøjle. Cooper opdager snart, at der er god grund til at blive hængende i byen, selv efter mordet på Laura Palmer er opklaret.

Dronning af highschool ballet, Laura Palmer, findes død. Men det viser sig, at frk. Palmer har levet et dobbeltliv, hvor alt ikke har været så glamourøst, som det gav sig ud for at være

Dronning af highschool ballet, Laura Palmer, findes død. Men det viser sig, at frk. Palmer har levet et dobbeltliv, hvor alt ikke har været så glamourøst, som det gav sig ud for at være

Kitschede karakterer

I Twin Peaks stifter seerne kendskab med et væld af karakterer; blandt andre rigmanden Ben Horne, der ejer byens hotel og kun har finanser for øje, den kejtede lokalbjent Andy, kævlekvinden der altid snakker med sin træstub, den psykopatiske forbryder Leo Johnson og hans forsigtige kæreste Shelly, der har en udenomsaffære med bad ass bikeren Bobby. De mange karakterer gør serien både underholdende og mystisk. Der er ingen tvivl om, at den skæve filmmager David Lynch står bag størstedelen af seriens afsnit. Lynch optræder selv i serien som FBI-kollegaen Gordon Cole, der næsten er døv og derfor kun kan føre samtaler ved at råbe, til stor irritation for folk omkring ham.

twinpeaks_dwarf

En dansende dværg er blandt de mystiske karakterer i serien, som man stifter bekendtskab med undervejs.

Kultstatus

Twin Peaks rullede over skærmen i USA for første gang i 1990. Den opnåede hurtig kultstatus blandt begejstede fans. Efterfølgende kom filmen Fire Walk With Me til i 1992, der dog på ingen måde kan sammenlignes med serien hverken i plot eller skuespil. Hvis du er til mystik, syret humor og gys, kan Twin Peaks varmt anbefales. Serien består af to sæsoner af i alt 30 afsnit, der kan ses via Netflix.





Skriv en kommentar til Tag på besøg i Twin Peaks