Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Fotograf: Lasse Mogensen

Fotograf: Lasse Mogensen

Havnefortællinger | En aarhusiansk audiowalk


Projektet Havnefortællinger er en audiowalk med fire vidt forskellige fortællinger, skrevet til specifikke steder i Aarhus Ø.

Hvad er en audiowalk?

I sagens natur er en audiowalk et stykke information eller en fortælling, som du lytter til på din Mp3-afspiller eller smartphone, mens du går rundt i det nærområde, som audiowalken er lavet til. Audiowalks bliver i stigende grads brugt til at aktivere byens publikum. Om det så er Aarhus, København eller sågar Odense, så er audiowalks brugbare til at formidle såvel fakta som skønlitterære projekter.

Aarhus Ø – et litterært projekt

Audiowalken Havnefortællinger blev til som et tværfagligt eksamensprojekt i Kulturformidling på Aarhus Universitet. Jeg var selv fornyligt ude på den omtalte audiowalk i Aarhus Ø, og jeg blev ikke skuffet. De skønlitterære historier var både alsidige og dejligt afvekslende.

Aarhus Ø er, hvis du ikke allerede ved det, et forholdsvis nyt byområde under udvikling i Aarhus C. Der bygges således på den tidligere containerhavn i den nordlige ende af Aarhus Havn.

Af bemærkelsesværdige arkitekttegnede bygninger kan nævnes Light House, Grundfos Kollegiet og ikke mindst Isbjerget, som også spiller en væsentlig rolle i to af havnefortællingerne.

Som tidligere nævnt er Haveforællinger en audiowalk på fire fortællinger, skrevet til specifikke lokaliteter i Aarhus Ø.

Rutekort for Havnefortællinger

Rutekort for de fire havnefortællinger

De medvirkende forfattere er:
Daniel Boysen Pedersen med Lystbådene stikker af
Julie Lykke Storm med Affæren om sandhedssolbrillerne Da Isbjerget forsvandt
og Randi Rehmeier med Isbjerget

Audiowalkens fire fortællinger varer i alt 36 minutter, og man kan snildt nyde dem under en rolig gåtur gennem den nye aarhusbydel.

Vil du med ud og nyde Aarhus Ø? Så klik her – Det er en oplevelse værd!





Skriv en kommentar til Havnefortællinger | En aarhusiansk audiowalk