Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Haruki Murakami

Haruki Murakami – en japansk verdensforfatter


Haruki Murakami er en af Japans mest populære forfattere. Hans værker er oversat til et utal af sprog og Murakami nævnes til tider som en potentiel nobelprismodtager. Og det er forståeligt!

Mura-hvad-for-en?

Hvis du ikke kender Haruki Murakami i forvejen, så er det på tide! Han blev født lige efter anden verdenkrig i 1949 i Kyoto. Allerede fra sin tidlige barndom var Murakami stærkt påvirket af vestlig kultur, herunder især vestlig musik og litteratur. Han voksede op i et hjem, hvor boghylderne var fyldt op med en bred vifte af amerikanske forfattere, såsom Richard Brautigan, Kurt Vonnegut og ikke mindste roadtrip-mesteren Jack Kerouac. Dette har været medvirkende til, at Murakami i den grad skiller sig ud i forhold til andre japanske forfattere.

Foruden sin forfattergerning er Murakami en habil maratonløber og triathlon-entusiast, men som han fortæller i sin selvbiografiske bog Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe (2008), begyndte han først at løbe i en alder af 33. I Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe kommenterer og relaterer han desuden sit forhold til netop at løbe med det at skrive. Om hvordan det har påvirket og medvirket til de historier og fortællinger, som han hidtil har fået skrevet gennem sit forfatterskab. Desuden kommer han ind på sin personlige oplevelse af at gennemføre et ultramarathon (dvs. 100 km), som han løb i 1996.

Et forfatterskab der langt fra er slut

Foruden den selvebiografiske bog, har Murakami et allerede imponerende forfatterskab bag sig, som blandt andet tæller romaner som Trækopfuglens krønike (1995) og 3-bindsværket 1Q84 (2009-10).

Trækopfuglens krønike er Murakami ubestridte hovedværk. Romanen er i dansk oversættelse på hele 635 sider. At gengive handlingen lader sig ikke uden videre gøre, da der er tale om en gigantiske fortælling, hvor historier og beretninger blandes i et væk med mystik og virkelighed. Hvad er virkeligt og hvad er blot tanker og fantasi? Romanen er med rette blevet genrebestemt til at være magisk realisme. Intet andet kan omfatte denne fortælling. Ej heller kan 1Q84 refereres i korte træk. Jeg kan blot bemærke, at denne roman ligeledes blander det magiske med det realistiske. Murakami skriver desuden i et lettilgængeligt sprog, så man skal ikke lade sig skræmme af bøgerne størrelser. De er lange, javist, men sproget gør læsningen til en leg.

Haruki Murakami er i dag 65 år gammel, og har stadig mange bøger i ærmet, som hans faste (og stadig voksende) læserskare, jeg selv inklusiv, venter på i spænding.





Skriv en kommentar til Haruki Murakami – en japansk verdensforfatter