Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
The Slender Man (2013)

Gysets arketype: Slenderman


Et fotografi af en legeplads. En glad lille pige smiler til fotografen, i baggrunden leger andre små børn. Men under træet, i skyggen står en uforklarelig skikkelse.

Et mørkt fotografi af en gruppe unge i en skov. Billedet er svært at tyde, men noget virker forkert. En ubestemmelig lys form bag de unge skaber tvivl.

Historien er den samme. Børn og unge er forsvundet på mystisk vis og aldrig fundet igen.

 

Vi kender opbygningen. Præmissen er velkendt, men pludselig forskubbes handlingen og noget ubehageligt sker, der ændrer historien fuldstændig. Den klassiske vandrehistorie har evnen til at give os kuldegysninger i kraft af usikkerheden omkring dens ophav – er det fantasi eller sandhed?
I dag lever vandrehistorien som genre i bedste velgående – ikke mindst på Internettet. Her kan man som ophavsmand til en historie skabe ”beviser” der underbygger sandhedsværdien i historien.

 

Slenderman

Et af de oprindelige billeder af Slenderman fra 2009: “One of two recovered photographs from the Stirling City Library blaze. Notable for being taken the day which fourteen children vanished and for what is referred to as “The Slender Man”. Deformities cited as film defects by officials. Fire at library occurred one week later. Actual photograph confiscated as evidence.
1986, photographer: Mary Thomas, missing since June 13th, 1986.” Den originale billedtekst af Victor Surge 2009.

 

I 2009 opstår en vandrehistorie på web-forummet Something Awful. En bruger starter en tråd, som skal samle realistiske, men manipulerede billeder af overnaturlige fænomener. En bruger, Victor Surge aka Erik Knudsen, lægger to billeder op der begge viser scener med børn og unge i fokus, hvor man i baggrunden kan skimte en mørk figur. Disse starter myten om Slenderman, som siden vokser sig større og større. På Internettet kan man finde utallige sider med billeder, omtaler, personlige beretninger og nu åbenlyse fiktive viderebygninger som spil, youtube-serier og sågar en spillefilm.

Det interessante ved myten er, at det er svært at undgå at finde kilden, som beskrevet ovenfor, til historien – dens oprindelse. Med andre ord er det meget tydeligt at der er tale om fiktion. Alligevel lever myten videre, som en sand vandrehistorie, og opnået kultstatus.

Historien om Slenderman fortæller at han, eller det, kidnapper børn, efter at de ofte har haft mareridt om denne figur. Der er mange forskellige bud på hvorfra figuren stammer, hvad den gør med børnene – men det er alt sammen spændende læsning.

Slenderman-myten berører menneskets iboende angst for det ukendte – i mørket, i skoven, i menneskets sind. Samtidig underbygger den den klassiske arketype for gyserhistorien: Bøhmanden (Boogie-man/Bogeyman) i sine mange udformninger. Det er en helt grundlæggende angst, som denne figur berører, og det er nok også forklaringen på dens popularitet – og hvorfor den har opnået den virale status, som den har.

Et af de to oprindelige billeder af Slenderman: ""we didn't want to go, we didn't want to kill them, but its persistent silence and outstretched arms horrified and comforted us at the same time..." 1983, photographer unknown, presumed dead." Den originale billedtekst af Victor Surge.

Et af de to oprindelige billeder af Slenderman: “”we didn’t want to go, we didn’t want to kill them, but its persistent silence and outstretched arms horrified and comforted us at the same time…”
1983, photographer unknown, presumed dead.” Den originale billedtekst af Victor Surge.

 

Selvom man er helt bevidst omkring mytens oprindelse kan man med fordel gå på jagt i Internettets virvar af information og anekdoter, og stadig få kuldegysninger af både billeder og video hvor man kan møde Slenderman. God fornøjelse!  

 





Skriv en kommentar til Gysets arketype: Slenderman