Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
headphones

Podcasts som gør dig klogere


Vidste du, at farven blå ikke eksisterede i Homers og Platons verden? At en vin smager bedre, hvis du har fået fortalt, den er dyr? Og at et falsk maleri kan bringe lige så meget nydelse som et ægte?

Podcasts er en verden af viden og oplevelser, som er gratis og tilgængelige lige i dit øre, hvad enten du står bøjet over opvasken, cykler på arbejde eller bare har lyst til fordybelse. Dette er de podcasts, som jeg har haft allerstørst glæde af.

TED Radio Hour – From NPR ted_radio_hour

Ted samler de største videnskabsmænd, musikere og meningsdannere og giver dem chancen for at lave deres livs foredrag. Disse foredrag tages under kærlig journalistisk behandling af New York Puplic Radio (NPR) i Podcast-serien TED Radio Hour. Her samler de yderst kompetente radiomagere det bedste fra TED scenen, og skruer en udsendelse sammen, som belyser et overordnet emne.

Podcast: Our Buggy Brain

Denne podcast handler om såkaldte ”bugs” eller fejl i den menneskelige programmering, hjernen. Vi hører blandt andet om, hvordan vores hjerne har en evne til at lyve og snyde og samtidig retfærdiggøre det for os. Mennesker har lettere ved at snyde, når penge kun indirekte er involveret. Vi snyder også mere, når folk omkring os gør det.

Lyt eller download: Our Buggy Brain

Vi får også historien om, hvordan et falsk maleri blev den tyske nazist Hermann Görings yndlingsmaleri. Vores hjerne kan snydes til at få ægte nydelse, fra ting som er forfalskede. Den menneskelige hjerne fokuserer nemlig primært på historien bag et kunstværk ikke på værkets kvaliteter.

Radiolab 

geek_magazine_radiolab

Radiolab er en New York baseret radiostation, som formidler fascinerende historier inden for emnerne filosofi, eksistens og videnskab. Det lyder umiddelbart tungt, men tværtimod. Radiolab er mestre i at formidle historier i lyd. Resultatet er podcasts, som er voldsomt svære at lægge fra sig.

Podcast: Colors

Det handler om farver. Er den farve gul, som jeg ser, den samme som du ser? Hvorfor optræder farven blå ikke i nogen klassiske litterære værker? Og hvordan ser en regnbue ud for en hund, en fugl og en mantis-reje? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som vi finder svar på i denne fantastiske podcast. Radiolab beviser her, at man sagtens kan lave radio, om det øjet ser.

Lyt eller download: Radiolab – Colors

Podcasten indeholder også et glimrende eksempel på Radiolabs radiomagi. De formidler nemlig regnbuens farver gennem flerstemmig sang. Jo flere farver, jo flere stemmer. Spøjst og originalt, ligesom denne radiostation.

Andre anbefalelsesværdige udsendelser fra TED Radio Hour:

Podcast: Succes

Podcast: What is beauty?

Podcast: Framing the story

 Andre anbefalelsesværdige udsendelser fra Radiolab:

Podcast: Neither confirm nor deny

Podcast: Black Box





Skriv en kommentar til Podcasts som gør dig klogere