Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
annasaid

Velklingende energisk indierock


Første gang jeg stiftede bekendtskab med ANNASAID var via det nu (næsten) uddøde sociale medie, MySpace. Forgængeren for Facebook, om man vil. Efter at have hørt sangen ’Buttons and Strings’ var jeg solgt. Og jeg hørte sangen mange mange gange efter det. Det var i år 2007 og siden er det gået stærkt for de talentfulde drenge i bandet, ANNASAID.

Skønne sansable indierockrytmer

Bandet ANNASAID dannede sine rødder tilbage i starten af år 2005 og har sidenhen gennemgået en masse forandringer – både genremæssigt og ambitionsmæssigt. Selvom de har prøvet lidt af hvert i deres snart 10 år som band, synes jeg de har bevaret en art unik kerne i deres udtryk. ANNASAID er letgenkendelige i deres sound – på den absolut positive måde. I løbet af årene har de blandt andet været opvarmningsband for store navne som Glasvegas samt Florence + The Machine. Deres debutalbum ’JUA’ fra 2010 betegnes af bandet som albummet, der definerer deres nuværende sound og stil. ANNASAID består af fire unge mænd alle i midten af 20’erne: Martin Sahlertz, Jesper Jensen, Emil Sylvester Jakobsen og Andreas Boesig. I 2007 blev de sågar udvalgt til at deltage i P3’s Karrierekanonen, hvor de nåede helt til finalen.

 

ANNASAID’S udgivelser:

2007: ANNASAID – EP

2008: WELL WELL WELL – EP

2010: JUA – debutalbum

2014: Rite De Passage – studioalbum

 

Hvorfor lige ANNASAID?

Der er mange grunde til, at jeg er vild med Annasaid og at jeg derfor anbefaler dem til jer nu. Med en snert af electro og de deraf enormt dansable beats, vil forsangeren Martins vokal fange dig og give dig lyst til at synge med. Deres kærlighed for backup-choir er også gennemtrængende og supplerer Martins vokal på lækker vis. I en herlig symbiose med de stædige trommer og karakteristiske guitar, går det hele op i en højere enhed. Og ikke nok med det, ud over deres fede rytmiske indiesound, som med garanti får dig til at svinge kroppen og rocke med, er de også super energiske og fede live. De har et nærvær og nerve, som kun få bands i deres boldgade har. De allervarmeste anbefalinger skal der lyde herfra!

 

3 af mine ANNASAID favoritter:

 

 

 

Du kan følge bandet og se, hvornår de spiller i en by nær dig her.





Skriv en kommentar til Velklingende energisk indierock