Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
mainthumb_kultur22_we_re

Kultur22.dk fylder 3 år: Vind bæredygtig taske


Gamle festivaltelte og reklamebannere får nyt liv, når virksomheden We:Re genanvender materialerne til tasker, iPad-covers og sækkestole. Kultur22.dk tog en snak om bæredygtigt design med Cille Hjort, der står bag virksomheden. Læs interviewet og deltag i vores fødselsdagskonkurrence nederst i indlægget.

Når man er på vej hjem søndag fra en festival og kigger ud over festivalpladsen, tænker de fleste: Det her er uoverskueligt. Jeg tænker bare, at det er mega fedt!

Idéen til We:Re opstod for to år siden, mens Cille Hjort uddannede sig på Teko. Hun besluttede sig for at gøre noget ved festivalgæsters mange efterladte rester; telte, luftmadrasser og liggeunderlag blev samlet ind og forvandlet til tasker. I dag kommer også gamle lastbilspresseninger, redningsbåde og reklamebannere under symaskinens nål. Man skal f.eks. ikke blive overrasket, hvis man ser en taske foret med et logo fra Aarhus Festuge.

Cille Hjort står bag virksomheden We:Re. Bag hende ses julestjerner lavet af materialet fra et partytelt. © Kultur22.dk

Cille Hjort står bag virksomheden We:Re. Bag hende ses julestjerner lavet af materialet fra et partytelt. © Kultur22.dk

Tosset med telte

Når Cille Hjort går en tur gennem latinerkvarteret i Århus, er det ofte med et måbende blik mod himlen. Dér får hun øje på reklamebannere, og straks sætter tankerne i galop:

Jeg er helt skadet, når jeg ser et banner og spørger mig selv: ‘Kan det blive til et eller andet?’ Mine venner og omgangskreds er også begyndt at tænke i de baner.

Det er ikke bare den konstante strøm af idéer til forskellige produkter, der har sat sig præg på den unge iværksætter. De mange timer på festivalpladser har gjort hende til en slags teltspecialist, der lynhurtigt kan spotte et skriggult Harald Nyborg-telt på lang afstand.

Det er som en skattejagt at gå på opdagelser i materialerne på en festival.

Professionel klunser

Jeg har altid været en samler og vild med loppefund; som barn samlede jeg på de mest mærkelige ting. Ingen ting måtte gå til spilde. På den måde går det meget godt i tråd med min virksomhed i dag.

 

Skanderborg Festival telte er forvandlet til tasker © Kultur22.dk

Skanderborg Festival telte er forvandlet til tasker © Kultur22.dk

I dag er Cille Hjort blevet professionel klunser. Samler-manien er blevet til et fuldtidsarbejde. Om sommeren indsamler hun materialerne og vasker dem i store badebassiner i forældres baghave i Tranbjerg. Når materialerne igen er tørre, sendes de til en dansk systue i Letland, der syer dem om til tasker, covers, osv. Cille Hjort bruger meget tid til at researche, hvordan taskernes design skal udformes, og hun har allieret sig med designeren Helen Leegard Andersen, tidligere indehaver af den bæredygtige virksomhed GrünBAG. Sammen omsætter de idéer til konkrete produkter.

Fyldt op med historier

Når man passerer en We:Re taske i bybilledet, rummer den mere end bare almindelige ejendele. Taskerne rummer en fortælling.

Mange spørger, når de ser et produkt: Hvor kommer det fra? Taskerne har hver en historie, og dét betyder meget for folk.

Og Cille Hjort vil gerne fortælle kunderne historien bag deres specifikke taske.

We:Re produkterne sælges til private kunder, men virksomhedens største kunder er andre virksomheder; senest har Aarhus Universitet fået forvandlet et mega banner til iPad tasker til deres medarbejdere. Det giver, ifølge virksætteren selv, kunderne en helt særlig relation til produkterne.

Følg We:Re på Facebook og se tasker, sækkestole og mere på We:Re’s hjemmeside.

Her ses et udvalg af We:Res tasker. Bemærk den grønne sækkestol. Den indeholder flamingo, som er genbrugt fra isoleringsmateriale, der har siddet mellem vægge på gamle huse.
Cille Hjort har altid været en samler. I dag sammensætter hun sin samler-mani med kreativitet.
Når det sidste støv fra Roskilde Festival har lagt sig, er ofte kun teltrester og lignende tilbage. We:Re genanvender gamle telte og bannere til magasinholdere som disse.
En redningsbåd er blevet til en sportstaske.
Ruderne fra et partytelt er lavet om til små opbevaringsbokse.

 

Konkurrence: Vind en We:Re taske

Kultur22.dk kan i år fejre 3 års fødselsdag! Vi har i løbet af årene udgivet knap 600 indlæg, der er læst af danskere fra hele landet. Hjælp os med at blive endnu bedre ved at svare på nedenstående spørgeskema. Så deltager du automatisk i lodtrækningen om denne flotte We:Re skuldertaske, der er lavet af et reklamebanner fra Bolia (tasken har en værdi på 799 kr).

giveaway

Skuldertasken fra We:Re er rummelig med inderlommer og laptoplomme. Taskens yderside er lavet af et banner fra Bolia, mens indersiden er lavet af lastbilspressening.

Vinderen er fundet: Tillykke til Pernille Hagen!





Skriv en kommentar til Kultur22.dk fylder 3 år: Vind bæredygtig taske

1 kommentar

  1. Super Info!