Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
searching-for-sugarman

Har du hørt om Sugar Man?


Dokumentaren ”Searching for Sugar Man” fortæller den utrolige historie om den amerikanske folkesanger, Sixto Rodriguez.

I starten af 1970erne udgav Rodriguez to albums, der blev indspillet i Detroit. I USA fik Rodriguez en kort karriere, da hans albums aldrig opnåede en god indtjening. Derfor trak han sig tilbage som musiker og udgav ikke flere albums.

Hvad han ikke vidste var, at hans musikalske liv fortsatte i Sydafrika. Her blev han et stort ikon og en inspiration for mange generationer. Se traileren her:

”Searching for Sugar Man” fortæller den sande historie om en gruppe afrikanske fans’ forsøg på at finde frem til deres store idol i 1990’erne. På det tidspunkt havde de intet kendskab til Rodriguez’ identitet og til hans karriere. De troede blot, at han måtte være en superstjerne i USA – og at han derfor ville være let at finde.

Dokumentaren fortæller en hjerteskærende historie om én mands betydning for et helt land. En mand, der har gjort en forskel, uden at han selv ved det. Se den utrolige historie om Sixto Rodriguez, der opdager, at hans musikalske drøm har været virkelighed i flere år.

I dokumentaren kan du høre Rodriguez’ musik, der blev en inspiration for flere generationer i Sydafrika.





Skriv en kommentar til Har du hørt om Sugar Man?