Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
large

Nordisk melankoli i sprød folk-pop iklædning


Boho Dancer leverer emotionelle toner, historiefortælling og en nærmest gotisk klang. Hvis du er til indie og folk er bandet i særdeleshed et lyt værd. Hvis du ikke er, så lad dig forføre på trods.

Mit første møde med Boho Dancer var til koncert på Train i Aarhus med den færøske sanger og sangskriver Teitur, hvor bandet var på som support. Ligesom Teitur leverer Boho Dancer musisk historiefortælling. Med forsangeren Ida Wenøes markante og smukke stemme bliver lyrikken bragt i højsæde, og man kan ikke undgå at blive forført af hendes nordiske vokal, som spænder over et bredt register.

Boho Dancer er en trio, der udover Ida Wenøe består af Símun Mohr og Asker Bjørk. Når Ida Wenøes vokal i udvalgte sange blandes med herrestemmerne bliver der tilført en musikalsk harmoni mellem den lyse kvindeklang og de mørke herrestemmer, hvilket er helt fantastisk.

 

Boho Dancer har udgivet EP’en Furry Skin og udkom med debutalbummet Gemini i 2013. Bandet er tidligere vindere af P3’s Karrierekanonen og har derudover vundet Undergrund Music Award for bedste alternative Act.

 

 

Læs mere om Boho Dancer på deres hjemmeside, Facebookside og følg dem på Instagram. Lyt til deres musik og lad dig forføre af de nordiske toner.

 

 





Skriv en kommentar til Nordisk melankoli i sprød folk-pop iklædning