Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Film-Toronto Preview

Mød Familien Weston


”Familien” har fået blandende anmeldelser, men det rykker ikke ved, at stjerneskuepillerne og her især Meryl Streep leverer en pragtpræstation, som overhovedet for en traditionel amerikansk dysfunktionel familie – version 2014.

”August: Osage County”, der på dansk har fået den mundrette titel ”Familien”, er en film, der bliver siddende på den indre billedstrimmel efter, at biografmørket igen er blevet afløst af virkelighedens skærende ovenlys. Det er en film, der gør ondt at se – og paradoksalt nok, må man grine flere gange undervejs, fordi den drevne sydstatsfamilies olie-sorte humor får de sydende, onde meningsudvekslinger til at glide ned på en mærkbar delikat måde.

Stjerner til bords

Meryl Streep er fænomenal som den livstrætte, pillemisbrugende, storrygende (på trods af hendes cancer i munden) og dominerende matriark Violet Weston, der samler sin familie, da hendes mand, den prisvindende digter Beverly Weston (Sam Shepard) forsvinder. Gensynet med hendes tre døtre kradser hul på aldrig lægte sår i familien og afføder flere sammenstød – på dragende vis bliver Familien Westons hemmeligheder oprullet. Og der er populært sagt en del puklede ørkendyr at sluge, hvis familien skal finde sammen og ikke splintres for altid.

August

Det er lykkedes instruktøren John Wells at samle et stjernebesat hold til at portrættere Familien Weston, fra venstre: Julianne Nicholson, Juliette Lewis, Dermot Mulroney, Benedict Cumberbatch, Chris Cooper, Ewan McGregor, Abigail Breslin (der spillede Little Miss Sunshine), Julia Roberts og Margo Martindale.

Dramaet ”Familien” er John Wells’ filmatisering af Tracy Letts Pulitzer-prisvindende stykke ”August: Osage County” og tæller flere store navne på rollelisten foruden Meryl Streep. F.eks. glimrer Juliette Lewis som den fladpandede, overfladiske datter Karen, der har kastet sig ud i endnu en håbløs romance i endeløs række af fiaskoer; Julia Roberts mestrer balancekunsten som den ældste datter Barbara der må kæmpe for sit ægteskab med rare Bill (Ewan McGregor) og den frodige Margo Martindale er et humoristisk sidestykke til Streep, som hendes søster ”tykke” moster Mattie Fae.

Klassisk familiedrama

”Familien” er det nyeste skud på stammen af dysfunktionelle amerikanske familiedramaer, der blandt andre tæller de udødelige, Pulitzer-vindere: ”Who’s Afraid of Virginia Woolf?” (1962) af Edward Albee, ”Cat on a Hot Tin Roof” (1955) af Tennessee Williams, ”Buried Child” af Sam Shepard (1978), Arthur Miller’s ”Death of Salesman” (1949) og nobelpristageren Eugene O’Neills mesterværk ”A Long Day’s Journey Into Night” (1956).

augustosage

Om dramaet når sine forbilleder må publikum (og anmelderne) kives om, men tilbage sidder billedet af den kræftramte Violet Weston, der har skoddet smøgen og smidt parykken alene i sit store hus på ødemarken Pawhuska, Oklahoma. En præstation, der som filmens mange andre, bestemt er en biograftur værd.





Skriv en kommentar til Mød Familien Weston