Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Billedet er lånt fra: http://thewoundedjukebox.com/

Billedet er lånt fra: http://thewoundedjukebox.com/

I selskab med Den Højeste Mand i Verden


Den svenske sing-a-songwriter Kristian Matsson er bestemt ikke den højeste mand i verden. Ikke i fysisk forstand i hvert fald. Men i overført betydning er han godt på vej med sin karakteristiske nasale vokal og fængslende sceneoptræden. Her er han i den grad “The Tallest Man on Earth”.

Jeg havde forventet en stille og poetisk sceneoptræden fra den svenske troubadour, da jeg i november stod forventningsfuldt i en fyldt Voxhall. Efter opvarmningen fra den altid fine Idiot Wind, var vi klar til at få Kristian Matsson på scenen. Den svenske folk-kunstner leverede en overbevisende optræden og overraskede med sin skæve og finurlige stil, hvor der også var plads til jokes fra den karismatiske musiker. Han formåede at tryllebinde publikum med sin solo-optræden, der som altid blot bestod i Matsson og hans guitar, hvorpå han spillede sine melodiske og sublime sange.

“The Tallest Man on Earth” har efter debutalbummet “Shallow Grave” udgivet yderligere to albums: “The Wild Hunt” (2010) og senest “There’s No Leaving Now” (2012). Der er flere fantastiske perler i blandt, fx “The Gardener”, som har en meget tydelig Dylan-lyd, men også numre som “King of Spain”, “1904” og “The Dreamer” har gjort Matsson til det han er idag – en kunstner som du ikke må gå glip af. Nedenfor er samlet flere af mine personlige favoritter:

 

 

 

 

Se hvornår “The Tallest Man on Earth” giver den næste koncert nær dig på www.thetallestmanonearth.com





Skriv en kommentar til I selskab med Den Højeste Mand i Verden