Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
07ff704ad16b_132628369811_nyhedstor2

Pil & Liv


Er du til indiepop? Og holder du af navne som Tegan And Sara og Johanna og Klara Söderberg? Så gør dig selv en tjeneste og lyt til albummet ”Hangovers” af Pil & Liv.

Søskendeduoen Pil & Liv spiller akustisk funderet indiepop. Du kender dem måske fra radioen, hvor deres singler ”Paperbag” og ”Relationship” har været spillet flittigt? Eller måske du har hørt deres soundtrack til den danske film; ”Undskyld jeg forstyrrer”? Hvis ikke, er det på tide at lytte til deres musik.

En stærk søskendeduo
Pil & Liv startede oprindeligt som en coverduo på youtube, hvor du stadig vil kunne finde en del af deres særdeles vellykkede covernumre. I starten af 2012 udgav de debutalbummet ”Hangovers”. Deres tekster er stærke og ærlige, og du vil med garanti kunne genkende både scenarier og tanker i deres lyrik.

Med blide toner og stærke vokaler formår Pil & Liv at skabe en helt særlig ro i deres musik. En ro, der vil sidde i kroppen længe efter, du har lyttet til albummet. Debutalbummet er både følelsesladet og eftertænksomt, og du vil hurtigt opdage, hvor stærke to stemmer kan virke sammen, når bare det gøres rigtigt.

Læs mere om Pil & Liv og hør deres sange på deres Facebook-side:
https://www.facebook.com/PilandLiv?fref=ts





Skriv en kommentar til Pil & Liv