Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Orange-is-the-New-Black-02-poster1-e1374452170612-959x1024

Juleferie = serieferie?


Julen betyder fridage med masser af familiehygge, men man kan også nå til et punkt, hvor man bare gerne lige vil snige sig lidt væk fra alt det sociale og flade ud. Få ting er bedre at flade ud til end en tv serie, og et godt bud kunne være en af de mange streaming serier, som man kan se en hel sæson af, på alt for kort tid – hvis man altså får lov.

Julen er perfekt til ”binge watching”, som amerikanerne kalder det, altså at se flere afsnit af en serie i træk. For at alle er med kommer her ordbogens skønne definition af binge: enhver handling i form af umådeholden nydelse. Hvad passer bedre til julen?

Amerikanske Netflix-seere ser i gennemsnit 2,3 afsnit per gang, ligesom 61% af amerikanske streamingbrugere ser mere end ét afsnit per gang. Bl.a. Netflix opfordrer næsten til “binge watching” ved at udgive hele egenproducerede serier i et hug. På den måde kan man selv bestemme i hvilket tempo man vil se afsnittene.

Denne anbefaling går på, at man hen over julen kaster sig over den umådeligt populære serie Orange is the New Black.

Traileren herover fortæller bedre end noget andet, hvad Orange is the New Black handler om. Den privilegerede kvinde Piper med umiddelbart styr på livet og en sød forlovet bliver smidt i fængsel for en forbrydelse begået 10 år tidligere. I kvindefængslet kæmper hun for at finde ud af, hvem hun egentligt er både inden og uden for murene. Serien rummer nogle befriende og provokerende karakterer – umiddelbare amerikanske stereotyper som vi efterhånden lærer meget bedre at kende. Der er bl.a. betonlebber som vi sjældent får lov til at se dem på tv, betjenten Pornstache, Crazy Eyes og en transseksuel brandmand.

OITNB

Serien balancere på kanten mellem alvor og komik. Det er en komedieserie, men den tager nogle samfundsmæssige aspekter op til revision. Den tør være debatskabende med dens behandling af etnicitet, kvindernes opførsel og skæbner.

2. Sæson på vej

Orange is the New Black er produceret af streaming tjenesten Netflix og af nogle af de samme mennesker, som stod bag den lige så provokerende serie Weeds. Sæson nummer to er lovet i løbet af foråret 2014.





Skriv en kommentar til Juleferie = serieferie?