Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
various-crooners-and-christmas_219413

Det’ jul, det’ croon


Er du også ved at blive træt af Wham!’s evindelige juleklassiker (hvis man da overhovedet kan blive det?), eller har du bare lyst til noget andet end Jul i Angora og Rockin’ Around the Christmas Tree, så kunne albummet Crooners and Christmas måske være noget for dig!

Hvad er en crooner så for en størrelse?

Crooner-fænomenet opstod i 1920’erne samtidig med, at den elektriske mikrofon blev taget i anvendelse. Førhen skulle sangere synge højt og klart for at publikum kunne høre lyrikken, men med mikrofonens indtog blev det således muligt at croone. Crooner er egentlig et amerikansk tilnavn til de mandlige sangere, som blev bakket op af et fuldt orkester, et big band eller med et klaver. Oprindelig var tilnavnet givet ironisk om sangere, som havde en sentimental, og ofte følelsesmæssig sangstil, som var blevet gjort mulig ved brug af mikrofoner.

En crooner-jul

Med crooner-genrens indtog i 1920’erne, især i pop-kulturen, var det intet under, at også julemusikken blev påvirket heraf. Store sangere som Bing Crosby, Gene Autry, Andy Williams og Frank Sinatra er alle legendariske croonere, og deres uforglemmelige julesange såsom Here Comes Santa Claus (Right Down Santa Claus Lane) og  Santa Claus Is Comin’ to Town kan til stadighed høres og nydes af enhver. I dag er crooner-genren stadig aktiv med kunstnere som Michael Bublé i spidsen, som i sidenote også har lavet et julealbum kaldet Christmas.

Og crooner-nytåret er ligeledes reddet med søster-albummet Crooners and Cocktail, som passer perfekt til før, under og lige efter middagen, førend de vilde bass-toner tager over og trommer mellem raketterne ud i natten og det nye år.

Spotify-link til Crooners and Christmas kan findes her!
Spotify-link til Crooners and Cocktails kan findes her!





Skriv en kommentar til Det’ jul, det’ croon