Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
7203fab957c44f86a9b8c14be0493ea8

Two Centuries: En ballet der rækker længere end to århundrede


Kultur22 var med, da Musikhuset Aarhus på en regnfyldt dag tog publikum med på en fortryllende rejse til Portugals lidenskabelige og inspirerende historie. Hovedpersonen var Manuel Teixeira Gomes, politiker og kvindebedårer – fanget mellem to århundrede.

 

9ca3cc07bf164f70aed4c2dc421ce76c

 

Two Centuires

Quorum Ballet er et moderne portugisisk balletkompagni, der leverer ballet i høj kvalitet. Kompagniet består af otte dansere, hvoraf syv samt en skuespiller udgjorde forestillingen ‘Two Centuries’. Sammen med et liveband skabte de en medrivende fortælling om kærlighed, krig, lidenskab og længsel. Skuespilleren Miguel Simores indtog rollen som Manuel Teixeira Gomes, en indflydelsesrig og vigtig person i portugisisk historie. Under forestillingen skabte skuespillerens monologer og deltagelse i dansen en fin balance, og skuespil og ballet flød ofte sammen, så dansens fortælling ikke manglede ord. Scenografi, lys og lyd udgjorde en stor del af den medrivende oplevelse, og særligt når videodesign blandedes med lys, eller når elementer som vand og jord indtog scenen og blev en tydeliggørelse af historien og dansen. Quorum Ballet præsenterer selv forestillingen således:

In the artistic language of  ‘Two Centuries’ you will find the life of this man in landscapes painted with the most beautiful words, graceful figures dancing on fine gilded sand, where the bare feet of goddesses step like delicacies. If everything will come to an end someday, it will look surely like this.

 

 

Manuel Teixeira Gomes

‘I have arrived too late to a century too old’, sagde Teixeira Gomes. Han blev født i Portugal i 1862 og levede over århundredeskiftet i en tid, hvor Portugal var i stor udvikling. Han var optaget af skønhed, kunst, kvinder og politik, og med en bred kulturel horisont rejste han mellem Europa, Afrika og Asien. Han udgav flere bøger, havde stor politisk indlydelse og blev i 1923 præsident. Han forsøgte at bekæmpe terroisme og undveg flere gange oprør skabt af militæret i sin tid som politiker. I 1925 trak han sig tilbage fra præsidentposten på grund af cihkane fra det nationalistiske parti samt politiske kriser. Teixeira Gomes tog herefter til Algeriet, hvor han gik i frivillig eksil. Han døde i 1941.

 

e6e8e644568b48d9bf3f4fd45d34d9ce

 

Forestillingen handler ikke blot om Teixeira Gomes’ fascinerende historie. Den siger også noget om, at de inspirerende og visionære personer i historien skal huskes og leve videre. Igennem kunsten og dansen har Quorum Balletten formået at huske os på dette på smukkeste vis.

 

ce503b8e444e4376a5fe9b62cc114bbd

 

Er du interesseret i ballet, og får du muligheden for at opleve dette enestående balletkompagni, må du ikke snyde dig selv for oplevelsen!

Læs mere om Quorum Balleten og se dens program samt andre forestillinger på http://www.quorumballet.com/

Alle pressebilleder er fra Musikhuset Aarhus http://www.musikhusetaarhus.dk/forside

 





Skriv en kommentar til Two Centuries: En ballet der rækker længere end to århundrede