Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Tænkepauser

Tid til tænkepause


De kan noget på Aarhus Universitet. De kan tænke store tanker, og samtidig formulere dem ned så alle kan forstå dem. Bogserien Tænkepauser er Aarhus Universitets nye formidlingstiltag til dannelse af folket.

Tænkepauser

Tænkepauserne er små guldkorn af meget forskellig art, som er tilpasset den moderne hverdag, hvor alt skal gå så stærkt. I dagens Danmark skal information og viden helst formidles så letfordøjeligt som overhovedet muligt. Dette formår seriens forfattere til fulde, hvor emner kredser om alt fra fjendskab over monstre til kroppen og netværk. Hver måned udkommer en ny bog på kun 60 sider, som er forfattet af een af landets klogeste hoveder og formidlet, så alle kan være med, hvilket sætter sig igennem i sproget, som er enkelt og ikke falder i nogen egentlige akademikergrøfter. Bøgerne kan anskaffe i såvel trykt form for 39,95 kroner stykket, og via download (pdf/ePub) for 29,95 kroner fra Aarhus Universitetsforlags hjemmeside – dog kan den aktuelle måneds tænkepause downloades gratis fra samme hjemmeside. Tænkepauser lanceres i samarbejde med Danmarks Radio, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og landets biblioteker, og der er foreløbig planlagt 36 titler.

Fjendskab

Som eksempel udkom tænkepausen Fjendskab i februar i år, skrevet af idéhistoriker Mikkel Thorup. Emnet kredser om fjendskab i begrebets mangfoldige betydninger. Forlaget skrev blandt andet;

“Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, når vi møder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er så artige og velopdragne, at lidt følelsesmæssig intensitet kan være en kærkommen afveksling, måske især hvis vi kan stå sikkert på sidelinjen til en fodboldkamp og råbe ad dommeren, høre om vennens kvaler med ekskæresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gør arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, når der skal lukkes luft ud og opbygges fællesskaber, og det sker hele tiden.”

Læse mere om tænkepauserne på Aarhus Universitetsforlags hjemmeside.





Skriv en kommentar til Tid til tænkepause