Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Keramiker Lærke Langballe har værksted i latinerkvarteret i Aarhus

Keramiker Lærke Langballe har værksted i latinerkvarteret i Aarhus

Dyr og deller på drejebænken


Når man træder inden for hjemme hos keramiker Lærke Langballe, mærker man straks varmen. Den smilende keramiker med det pang-orange hår har sat fut i keramikovnen i kælderen, hvor hun er i gang med at eksperimentere med nyeste påfund; vaser med rumraketter og stjernebilleder. Mens den tropiske hede breder sig i lejligheden, viser Lærke Langballe rundt i sit værksted og fortæller om livet som keramiker.

Interessen for keramik blev for alvor vakt på et kursus under et efterskoleophold, og sidenhen har lysten til at skabe nyt i ler hængt ved. Lærke Langballe blev i 2011 uddannet keramiker ved Aarhus Kunstakademi og har lige siden været selvstændig keramiker. Mest kendt er hun for sine “dellevaser” og for sine fade med dyr på, som står på hylderne i design- og museumsbutikker rundt omkring i Danmark. Retrofarver, humor og fantasi går igen i alle hendes værker. For Langballe handler det om at skabe noget, som ikke allerede findes. Dét driver kunstnerkræfterne frem i hende.

 

Funky funktionalitet

Det er helt afgørende for Lærke Langballe, at hun arbejder med projekter, hun har hjertet med i. For tiden er det brugskunsten, der får al hendes opmærksomhed.

Jeg tror, man kan se på ting, når man ikke har haft det sjovt, imens man har lavet det. Så tror jeg, at der går noget af kvaliteten og sprødheden af det.

IMG_7331

Lærke Langballe i sit værksted

Netop dét med at have det sjovt under arbejdet giver genlyd i det lille værksted i Latinerkvarteret i Aarhus. Selvom værkstedet er lille, har Lærke Langballe sammen med sin far indrettet det, så der er plads til store armbevægelser og højtflyvende tanker. I den store arbejdsreol er der sirligt opstillet farveblandinger og materialer; mærkater røber indholdet i de mange plastikbøtter. Rørene på væggen er malet skrig-gule, bagsiden af døren ind til værkstedet er farvet sort og er proppet med gule, røde og grønne kridtstreger – bestillinger fra kunder, og orange 70’er lamper kaster lys over arbejdsbordet. Der er ingen tvivl om, at værkstedet tilhører en æstetiker.

Jeg havde en idé om, da jeg lavede værkstedet, at selvfølgelig skulle det være praktisk, men det skulle også være et sted, jeg havde lyst til at være, et sted hvor jeg synes det er hyggeligt at have computerdag eller bare drikke en kop kaffe. Så derfor har jeg lavet mange løsninger og detaljer på samme måde, som jeg ellers ville have lavet dem i min stue eller i resten af mit hus – lækre detaljer der gør det hyggeligt at være i værkstedet.”

 

Fra ler til brug

Selvom hendes værker i dag kan købes i designforretninger og hos større danske kunstmuseer, drømmer keramikeren om en dag at starte sin egen butik.

Den direkte kundekontakt får hun, når hun deltager på markeder rundt omkring i landet:

Når butikker ringer for at bestille nye vaser eller fade, bruger keramikeren bagsiden af værkstedsdøren til at skrible på

Når butikker ringer for at bestille nye vaser eller fade, bruger keramikeren bagsiden af værkstedsdøren til at skrible på

De forskellige markeder, jeg tager på, er gode at afprøve nye ting på. Så får man folks umiddelbare respons“.

Hun er vild med tanken om, at folk ikke bare ser hendes keramik som nips til stuebordet:

Jeg snakkede med en på et tidspunkt; hun havde et mine fade med en ged på. Det servede hun gedeost på. Det kunne jeg godt lide. Det er bare så sjovt, når folk selv begynder at tænke og selv skal bruge deres fantasi. Det var et eksempel på, at det var lykkedes. Det var fedt.

 

Antennerne er altid ude

En af favoritopgaverne er at sætte sidste finish på værkerne, inden de ryger ud i butikker.

Men det er jo også helt vildt sjovt at eksperimentere med nye ting. At afprøve alle mulige mærkelige ting. Når man ikke kan sove om natten, fordi man glæder sig helt vildt til at komme ned i værkstedet næste morgen  og åbne en ovn, som er fyldt med eksperimenter og prøver på nye ideer“.

På trods af at hendes brændende kærlighed til faget og en ustyrlig skabertrang, byder livet som keramiker også på nedture ind imellem:

Der er selvfølgelig også nogen dage, hvor man tænker; åh jeg gider ikke mere. Hvis der lige er en ovn, hvor det ikke er gået så godt, som jeg havde forventet. Eller jeg lige har fået afslag på et eller andet marked eller udstilling, jeg gerne vil med på. Så tænker jeg; åh hvorfor er det lige, jeg har valgt det her lortejob? Nå ja! Det er fordi jeg rigtig godt kan lide det.”

Dellevaser klar til butikkerne

Dellevaser klar til butikkerne

Det er ikke altid, at Langballe kan sætte sving i drejebænken. Nogen gange må hun også kæmpe med de udfordringer, der hører med til kunstnerjobbet:

Jeg tror, det er to grene i det. Man får kun penge, hvis man sælger noget. Man er afhængig af hele tiden at have antennerne ude for, hvad der foregår omkring én. Om der er nogle markeder, butikker eller en eller anden måde, man kan lave noget PR omkring sig selv. Det er den økonomiske del. Og så er der det, at man aldrig helt ved, hvor man ender henne, eller hvad man skal forvente. Jeg kan jo ikke planlægge et år frem, fordi jeg ikke selv kan bestemme om jeg kommer med på de markeder, udstillinger eller butikker, jeg ansøger. Jeg bliver nødt til at have en hel masse bolde i luften på én gang og håbe, at nogle af dem bliver grebet.”

Tidligere har armene sagt fra og gjort det umuligt at ælte ler, løfte forme og skabe nye værker. Helbredet tages der derfor bedre hånd om i dag; en kreativ løsning på et “holdestativ”, hvor forme med elefanter, giraffer og andre dyr kan ligge i mens støbemassen løber ud af dem, folder Langballe med en enkel bevægelse ud fra loftet. Det er både slid- og pladsbesparrende i det lille værksted.

 

Astronauter blev til vaser

Inspirationen til hendes værker, henter hun fra rundt omkring:

“På en eller anden måde suger jeg til mig fra alle mulige steder. Nærmest i alt hvad jeg laver. Så kommer alt lige pludselig til at handle om det. Når jeg får en idé, sætter jeg mig og brainstorme i ler. Jeg skitserer for det meste ikke først og laver modeller i alt muligt, fordi det der fungerer i pap, eller hvad man ellers ville bruge, ikke fungerer på samme måde i ler. Man skal sidde med leret i hånden for at fornemme hvad materialet kan.

Jeg har typisk én idé, som er mit udgangspunkt, og så ender jeg for det meste et helt andet sted. I processen derimellem er det bare med at afprøve alt muligt forskelligt. Hele tiden være åben for de nye input, man får i det, man laver. Og først se kritisk på det, når man er kommet så langt, at man har en hel masse små brainstorme-objekter, som man kan vælge ud af og arbejde videre med. I brainstorm-processen skal man være bevidst om, at ‘nu leger jeg bare’. På et tidspunkt skal man nok komme til et brugbart resultat .”

IMG_7226

For tiden er det vaser med rumraketter og stjernebilleder, som Langballe eksperimenterer med

Seneste serie er pyntet med billeder af astronaut og rumraketter. Inspirationen fandt hun i en gammel bog om rumrejser.

Alle og enhver kan søge på nettet og finde billeder. Det er et eller andet fedt over at have fundet dem i en gammel bog, som stort set ingen andre ejer. Det bliver lidt mere unikt eller lidt mere personligt.

Hun synes, at billederne “kunne et eller andet” og gik herefter i gang med at scanne billederne og photoshoppe dem. Herefter printede hun dem ud på sin laserprinter og overførte den varme blæk direkte på vaserne. Den første udgave af vaserne står linet op på en udstillingsvæggen, og hvis alt går vel, sælger Lærke Langballe formentligt ud af vaserne til dette års Finderskeepers julemarked. Så hvis du støder på en orange krøltop i midten af en zoologiskhave med keramikdyr, er det sikkert Lærke Langballe.

Lærke Langballes hjemmeside kan læse mere om keramikken og følge med i, hvilke markeder hun deltager i.

Julepynt med kant
I en genbrugsforretning fandt Lærke Langballe tallerkenen (th.) og blev inspireret til at lave sine egne juleplatter tilsalt "garnprikker"
Klar til butikkerne
Lærke Langballes værker er linet op og er klar til at komme ud i butikkerne
En zoologiskhave af keramikdyr
Selvom Lærke Langballes keramik har sarte farver og tiltrækker mange kvinder, har keramikeren bemærket, at mænd er vilde med gorlla-faddene
Kreative pladsløsninger
Et "holdestativ" foldes ud fra loftet, og en drejebænk på hjul rulles ud under arbejdsbordet. Funktionalitet er i fokus for at få plads til det hele i værkstedet
Styr på sagerne
Materialer bugner på bagvæggen i det lille værksted. Lærke Langballe har sirligt sat tingene i system
Flodhest
Når et flodheste-fad skabes, bruges formen her til at støbe det lille dyr med
Zoologiskhave
Her er forme til alverdens dyr - klar til at blive stødt og brugt til Lærke Langballes fade
Udstilling
Selvom der ikke er meget plads i værkstedet, har keramikeren valgt at gøre plads til en udstillingsvæg, som prydes af nyeste værker
Fyldt med brændende ideer
Et kig ned i den ene af keramikerens ovne, hvor mange værker kan brændes samtidigt

 

Vind et gorillafad

Kultur22.dk udlodder i samarbejde med Lærke Langballe dette håndlavede gorillafad:

IMG_7368

Ikke alle dyrefade er lige oplagte at servere noget bestemt på, så køberen skal være kreativ og selv finde fadets funktion ud fra fadets størrelse, farve, dekoration og dyr. Lærke Langballe er vild med tanken om, at folk sætter deres fantasi i spil, når de får et af hendes fade i hånden.

 

Konkurrencen er slut! Vinderen blev Lene Gardum – stort tillykke!

Alle billeder © Anne Siig, Kultur22.dk

 





Skriv en kommentar til Dyr og deller på drejebænken