Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
999390_10151615839762839_1201792813_n

Start festugen med Digterfilm


Hvad sker der når man sætter fem forfattertalenter og fem filmtalenter til at skildre Aarhus anno 2013? Det undersøger projektet Digterfilm, som er skabt i samarbejde mellem GotFat Productions, Aarhus Festuge og en række andre aktører.

Ordene mellem husene

Opgaven lød; ”Beskriv det alment menneskelige i Aarhus anno 2013” og fem udvalgte aarhusianske forfattertalenter producerede og indtalte hver en tekst, som efterfølgende blev givet videre til fem unge, talentfulde filminstruktører, der har fortolket teksterne til det store lærred. En udfordring som ovenikøbet indeholdte det dogme, at der ikke må være noget dialog i filmen, hvis der ikke er det i teksten. Filmene skal skildre essensen i teksterne; nemlig det alment menneskelige i Aarhus anno 2013.

5 poetiske kortfilm

Gennem denne udveksling mellem forfattertalenter og filmtalenter i processen fra tekst til film, er der opstået 5 poetiske kortfilm, som kan opleves i Aarhus under festugen. Filmene vil blandt andet blive fremvist i Byparken ved Frederiks Allé i den første weekend i festugen (31.8.-1.9.)  fra 21 til 21.30. Det vil også være muligt at se dem i forbindelse med Vild med ORD festivalen i festugens sidste weekend.

Du kan læse mere om Digterfilm HER og HER.





Skriv en kommentar til Start festugen med Digterfilm