Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
IMG_3111

Dream City


Først bruger de en halv SU på en festivalbillet. Herefter bruger de mindst lige så mange penge på at bygge den perfekte lejr. De arrangerer fester, konkurrencer og diverse obskure events for hele campingområdet. Deres camp er blevet deres hjertebarn, men den er også blevet en gave til alle os andre, som opholder os på Roskildefestivalen.

Før var de begrænset af restriktioner for størrelse og format af en lejr på campingområdet, og hele deres planlægning kunne blive spoleret af et uheldig indløb. Men det er slut nu.

Nu har vi Dream City!

I Camp Posthuset kan du få leveret postkort, syngende post eller en ramme øl ud til dine venner på campingområdet. Du skriver blot hvor dine venner ligger, så gør postbuddet alt for at finde dem!

I Camp Posthuset kan du få leveret postkort, syngende post eller en ramme øl ud til dine venner på campingområdet. Du skriver blot hvor dine venner ligger, så gør postbuddet alt for at finde dem!

Dream City giver dig og dine venner mulighed for at reservere en plads på festivalområdet, 100 dage før festivalen åbner. Her er det kun din fantasi der sætter grænser for, hvad du kan skabe og bygge, og fantasien fejler tydeligvist ikke noget hos dette års beboere i Dream City.

Vi søger publikums lyst til at skabe indhold og være medskabere af festivalen”, forklarer Sasja Kalledsøe, som leder projektet.

Hun kan også fortælle, at 35 lejre i år har benyttet sig af Dream City-konceptet, men at der er plads til det dobbelte. Man skal ikke have præstationsangst for at søge om lov til at ligge i den lille ’by’. Alle som har noget at tilbyde festivalens gæster kan få en plads.

•De fleste faste Roskildegæster kender Camp Find Holger. Find Holger er en af de konceptcamps som i år har bedt om plads i Dream City.

De fleste faste Roskildegæster kender Camp Find Holger. Find Holger er en af de konceptcamps som i år har bedt om plads i Dream City.

Én af de lejre som har udnyttet Dream Citys store potentiale er Camp SygCykelby. Alle er inviteret med, når lejren hvert år cykler fra København til Roskilde med musik, kærlighed og forplejning. I SygCykelby kan du bl.a. prøve en hjemmelavet BMX-bane, forsøge dig med et ’dirt jump’ eller sprinte om kap i 200 meter på fixie bike, mens du genererer strøm til musikanlægget.

I Camp SygCykelby kan du bl.a. prøve den hjemmelavede BMX-bane. Du skal blot lægge en værdigenstand i pant, mens du kører. Da jeg kun havde min telefon på sig, og den skulle bruges til at tage dette billede, måtte jeg af med bukserne.

I Camp SygCykelby kan du bl.a. prøve den hjemmelavede BMX-bane. Du skal blot lægge en værdigenstand i pant, mens du kører. Da jeg kun havde min telefon på sig, og den skulle bruges til at tage dette billede, måtte jeg af med bukserne.

Elan fra SygCykelby tager mig med videre til Camp Maker Space. Her kan du få gratis hjælp til reparation af dit musikanlæg, men du kan også lave din egen forstærker, bygge en el-guitar eller printe en figur på lejerens egenfremstillet 3D-printer.

Jeg forlader DreamCity sent om eftermiddagen, men inden jeg ved af det, står jeg der igen. Jeg skal til koncert med 100 GRAM, og de spiller i Camp United Sound Systems. Campen arrangerer fester og koncerter, og har medbragt 6 kæmpe lydsystemer til at spille op under campingområdet.

100 gram giver koncert i Camp United Sound Systems

100 gram giver koncert i Camp United Sound Systems

Dream City er stedet, hvor de idéer du kun turde drømme om, kan blive til virkelighed. Konceptet er med til at forstærke det karaktertræk ved Roskilde Festivalen, som i min optik gør den til Danmarks bedste festival – på Roskilde er det publikum der skaber festivalen. Festivalen er først og fremmest dét, som festivalens gæster gør den til.

 





Skriv en kommentar til Dream City