Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
call_girl_press-610x406

Call Girl


Det svenske drama Call Girl (2012) er inspireret af en svensk, politisk skandale i 1970’erne, hvor det forlød, at toppolitikere havde benyttet sig af mindreårige prostituerede. Med dén indgangsvinkel er rammen sat for en god spændingsfilm, og Call Girl lever i dén grad op til sin genre. Filmen omhandler den utilpassede Iris, der har svært ved at finde ro og tryghed, og som sendes fra institution til institution. Iris og en veninde bruger det meste af deres tid på at forsøge at skaffe sprut og cigaretter, så de kan lulle sig væk i en døs fra deres tilværelse. En aften præsenteres de for den udspekulerede bordelmutter, Dagmar, og herfra begynder en rutsjetur af intriger, penge, magt og sex, som de to piger får svært ved at håndtere. Bordelmutteren Dagmar spilles med glans af Pernilla August, men også den unge Sofia Karemyr gør det fantastisk i rollen som den unge, utilpassede Iris.

Call Girl er en lang film – på den gode side af to timer – men som publikum mister man fuldstændig tidsfornemmelsen og suges ind i dramaet om politik, magt, sex og rodløse eksistenser. Alt sammen tilsat en god omgang 70’er-vibe. Filmen blev vist som en del af CPHPIX, og besidder netop også ”noget andet” end de klassiske spændingsfilm. Om det er den svenske tale, trompetbukserne eller den virkelighedstro skandale er svært at bedømme. Jeg blev i hvert fald fanget, berørt, forarget og tænksom både under og efter filmen. Hvis du har lyst til en spændingsfilm af en lidt anden kaliber, er Call Girl derfor klart et kig værd!





Skriv en kommentar til Call Girl