Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Robin_w765xh362px_stjerner.ashx

Samfundskritisk debat forklædt som satirisk musikteater


En skildring af, hvor nemt det er, at være idealist i et samfund i økonomisk kaos, er omdrejningspunktet for Nørrebro Teaters musik og komedieteaterstykke ’Robin in the Hood’. Det er et tiltrængt spark lige i solar plexus af vores samtid og hvor samfunds kritiske tilstand. Og os selv. For hvem bærer egentlig skylden for finanskrisen? Øjensynligt ingen, påpeger Rimmer og Fuhlendorff. Selve stykket tager, som titlen også afslører, udgangspunkt i den allestedsnærværende heltemyte om Robin Hood. Denne myte, denne person skiftes henholdsvis Lasse Rimmer, Christian Fuhlendorff og danseren Sonic, om. Det er dog primært Lasse Rimmer som legemliggør Hr. Hood. Han illustrerer med humor og kvikke replikker med et strejf af stand-up comedy, hvordan vor tids samfund ikke kan eller har råd til, at os, pøblen som sørger for, at alle hjulene i samfundets trædemølle drejer rundt og spytter penge i banken og som bidrager til forbrugssamfundet, pludselig bryder ud og beslutter os for, at lukke alle konti og leve i og af naturen – og gøre oprør. Med en fantasifuld og kreativ scenekultur, følger vi den moderne Robin og hans frigørelse af de materialistiske lænker som han har været fastspændt i, i så mange år.

Det nye lovløse liv

I ’Sherwood skoven’ møder Robin den lille Store John, som også har frigjort sig fra det lovspækkede samfund. De bliver sammen med de to akrobatiske dansere, Christine og Sonic til ’Robin Hood’ og de lystige svende. Yay! Her bliver publikum ligeledes inddraget. For nu er vi alle sammen et stort fællesskab. Og i det lovløse samfund, skal der også laves nogle retningslinjer. Onsdagsmøder hele tiden og snak om opgøret, om revolutionen. Som lader vente på sig. For den onde Prins Johns håndlanger, som dette tossede teaterstykke har valgt en havenisse forklædt som Stig Elling til at spille, lokker Robin i fordærv. Og Robin, der til trods for sin tid som oprører og frigjort anarkistisk rebel, lader sig lokke, med tanken om at vinde ’bue-skide-konkurrencen’. I et af de mange ’afbrud’ af forestillingen, hvor Lasse Rimmer kaster en masse skarpe tanker om samfund og velstand og krise, påpeger han også en række typer af oprører. Og efter konkurrencen, som han myten tro naturligvis vinder med bravur, bliver han ’the fucking sell-out’. Den moderne Robin sælger ud af sine ellers så velmenende idealer, for et liv med Webergrill, Lady Marion og fede tider (bogstavelig talt). Men da Lady Marion forlader ham, indser han det grusomme – han har svigtet sine åndsfæller og svigtet deres fælles idealer.

Stof til eftertanke

Slutningen i dette teaterstykke er bemærkelsesværdig og inkluderer tre forskellige bud – blandt andet en hvor Wafande optræder som den gode Kong Løvehjerte og synger en lille lækker reggae sang om, at det hele nok skal gå. Musikken i dette teaterstykke passer egentlig generelt ikke ind i selve historien – men alligevel imponerer det og understøtter stemningen og ‘chillfaktoren’ i det hele.
Dog var det den ‘rigtige’ og endelige slutning, som imponerede mig mest. I al sin enkelhed beretter Christian Fuhlendorff en formodentlig sand historie, om sin far og hvordan han blev behandlet, da finanskrisen brød ud. Hvordan han aldrig brokkede sig eller bebrejdede nogen for, at han blev fyret efter 40 års tro tjeneste i sit hverv som slagter. Fuhlendorff påpeger ligeledes en helt og aldeles afgørende faktor, i denne krise. Der er ingen som bærer nogen form for skyld. Ingen. Og hvordan er det muligt? Og burde løsningen ikke bare være, at man tager fra de rige og giver til de fattige, så alle har lige meget? Og hvordan kan man løse problemet ved at bruge flere penge og øge forbruget, når det var et for højt og grådigt forbrug, som velsagtens netop bragte os ud i denne krise? Alle sammen nogle vigtige pointer og nogle vigtige overvejelser at gøre sig, når man udtrykker sin mening eller bare generelt er til i vores stadigt kriseramte land – og verden. Med fare for at lyde ekstremt socialistisk, opfordrer jeg alle til at gøre dem selv den tjeneste at tage ind og se ’Robin in the Hood’. Det giver stof til eftertanke, samtidig med at du får nogle gode grin med på vejen og én på opleveren, når det kommer til dygtige dansere/akrobater, musikere og komikere. Rimmer og Fuhlendorff gør det rigtig godt og Pharfar og Wafande ligeså indenfor deres speciale – godt gedigent reggaemusik.

 

‘Robin in the Hood’ kan opleves på Nørrebro Teater til og med den 21. april. Billetter kan købes her: http://www.nbt.dk/Forestillinger/Robin+in+the+Hood.aspx.





Skriv en kommentar til Samfundskritisk debat forklædt som satirisk musikteater