Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
IMG_2075

Podwalk på Nørrebro


På Dronning Louises Bro trykker vi ’play’ første gang. På samme tid. Vi bliver bedt om at sætte os på en bænk og nyde udsigten. Det gør vi ikke – København er dækket af sne. Det var til gengæld den eneste ting Jokum Rohde bad os om den eftermiddag, som vi ignorerede.

Den øvrige tid fulgte vi trofast i hans fodspor gennem Nørrebro. Vi lyttede til hans beskrivelser, fortællinger og erindringer. Vi var på ”podwalk”.

Podwalk er i sin enkelhed en guidet tur med lyd. På sin smartphone eller mp3-afspiller starter man en fil, og så får man en guide i ørerne. I vores tilfælde bestod guiden af den danske forfatter og dramatiker Jokum Rohde. Med sin helt personlige indgangsvinkel guidede han os gennem byudviklingen i hans barndomsgader på Nørrebro.

Multipladsen på Ravnsborggade er et eksempel på hvordan lokale beboere har lavet et tidligere tomt (øde, ubrugt sted) til en moderne legeplads, med alt fra performanceteater til filmfremvisninger

Multipladsen på Ravnsborggade er et eksempel på hvordan lokale beboere kan skabe nye rum i byen. Et tidligere ‘tomt’ (et øde, ubrugt sted) er forvandlet til en moderne legeplads, der rummer alt fra performanceteater til filmfremvisninger.

Efter Dronning Louises Bro gik vi mod Multipladsen på Ravnsborggade, inden vi forlod vor tids mondæne ende af Nørrebro og bevægede os mod Nørrebros Idræts- og kulturhus på Korsgade.

Forstadsbeton”, ”forfald”, ”trist og tomt”. Vores guide er ikke imponeret over det moderne kulturhus. Inden vi bliver alt for farvet af Jokum Rohdes forfaldsromantik, bliver vi dog præsenteret for en anderledes forståelse af Kulturhuset. Direktør Torben Frølich, som har været blandt initiativtagerne til kulturhuset, bidrager med sin vinkel på projektet. Vi får to sider af historien. Direktørens og forfatterens. Den praktiske og den pragmatiske. Og det fungerer godt!

Snyder billedet? Måske. Nørrebros Idræts- og kulturhus er også en kunstig bakke midt i det tætbefolket Nørrebro. Her står vi på taget/toppen af bakken.

Snyder billedet? Måske. Nørrebros Idræts- og kulturhus er også en kunstig bakke midt i det tætbefolket Nørrebro. Her står vi på taget/toppen af bakken.

Endelig når vi til Jægersborggade. Et af mine favoritsteder i København. Rohde deler min begejstring for Jægerborggade – hvis det ikke var for de ”fashionable kælderbutikker”, der ”minder om velhavende hjemmegående hustruer, som laver deres egen butik”.

Men vi lader os ikke desillusionere af Rohdes verbale overgreb, som kan få ethvert moderne islæt til at lyde som et æstetisk korstog. Det er svært ikke at sympatisere med Rohdes romantiske tilgang til byudviklingen, men det forhindrer os ikke i at købe en kaffe i den pæne Coffee Collective og glæde os over, at der også er blevet plads til den.

Vi skyder vej gennem Assistens Kirkegården på vej mod Jærgersborggade

Vi skyder vej gennem Assistens Kirkegården med retning mod Jærgersborggade

Vores podwalk slutter ved Nørrebro Station. Et af Københavns mest autentiske og urbane byrum. Det er vores sjette og sidste stop. Vi har fået et indblik i den arkitektoniske udvikling på Nørrebro – en udvikling fra arbejderfællesskab til kulturfællesskab. Vi har fået kendskab til hvordan et arkitektonisk forsøg på social sanering af Nørrebro mislykkedes. Vi ved hvordan Den Grønne Cykelsti blev skabt. Vi ved meget mere om Nørrebro.

Det hele fortalt gennem en personlig historie – leveret af en god historiefortæller.

- – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – -

Podwalk er produceret af Dansk Arkitektur Center i 2007, og opdateres løbende. Der findes 7 podwalks i København, som strækker sig fra Ørestaden til Østerbro. Du kan downloade ’podwalk’ som app til din smatphone, eller du kan hente dem ned som mp3 på www.dac.dk.





Skriv en kommentar til Podwalk på Nørrebro

1 kommentar

  1. Interessant! Det skal prøves.