Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Giger

H.R. Giger – en nutidig futurist


I kender højest sandsynligt Alien filmene med Sigourney Weaver, men kender I manden bag den alt for cool alien figur? Hans Rudolf Giger er født i 1940 i Schweiz og er en surrealistisk maler og skulptør. Han vandt en Oscar for bedste visuelle effekter på grund af hans design til Alien. Derudover har han abejdet med andre film, men også albumcovers og meget meget mere.

H.R. Gigers kunst giver mig associationer til futurismen, en oprindelig litterær bevægelse i starten af 1900 tallet, der hurtigt blev tilsluttet af malere og billedhuggere, og en af mine yndlings kunstretninger i 1900 tallet. Futurismen hyldede det moderne livs fart og bevægelse. I stedet for det klassiske harmoniske skønhedsbegreb dyrkede futurismen fartens og dynamikkens skønhed, eksemplificeret i “en brølende automobil, der lyder som et maskingevær.”.  Blandt motiverne var storbyen, de teknologiske nyvindinger og industrisamfundets menneskemasser, og de energier som disse afgav. Med lån fra bl.a. kubismens opløsning af den faste kontur søgte futuristerne at gengive genstandens dynamiske iboende kraftlinjer og fastholde bevægelsen. I kender måske Umberto Boccioni, futurismens helt store kunstner, her med ‘Bevægelsens Urform i Rummet’, 1913:

Boccioni

H.R. Gigers stil er karakteriseret i en kølig sammenslutning af det organiske med det mekaniske: repræsentationer af menneskekroppe og maskiner manifesteres i det, der beskrives som biomekanisk. Der er noget dystert over hans værker, der fungerer som en slags moderne mytologi; universet er inspireret af den højteknologiske verden, der forbindes med fremtiden og den overlegne aliens intelligens og udvikling. Alien figuren er ofte blevet repræsentret som vores modpart – de er kolde kyniske, effektiviseret, og så intelligente, at de er foruden følelser og nuancer. De er en slags antitese til mennesket. Det er derfor de er uhyggelige, men samtidig fascinerende.

Fortællingerne om aliens har ofte fungeret som bl.a. moralske advarsler; i denne sammensmeltning af menneske og alien/maskine kan de så måske symboliserer en side af mennesket, der ikke må tage over? Uanset hvad, så er Gigers univers helt fantastisk dragende, og han er værd at undesøge, hvis man værdsætter hans mekaniske og dystre æstetik, og synes Alien filmene er cool netop pga af deres design!

Giger

Giger

Giger

H.R. Giger

 

 

 





Skriv en kommentar til H.R. Giger – en nutidig futurist