Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Lou Francis 2

Et nyt skud på den elektroniske stjernehimmel


Martin Sahlertz er navnet på den talentfulde unge mand bag kunstnernavnet Lou Francis. Han udgav i lørdags sin debut EP og holdte i denne forbindelse release-party på Fatter Eskil i Århus. Med en skarp og følsom vokal akkompagnerer han sine 5 velproducerede elektropop/soul-sange, som EP’en består af. En EP, som ved første lyt, sætter nogle anderledes rammer indenfor elektro-genren i mine øren.
Jeg var nysgerrig på, hvad der ligger bag Martins nye musikprojekt og stillede ham derfor et par spørgsmål – for at få en idé om Lou Francis’ musikunivers og ligeledes personen bag de elektroniske beats og den rammende og dybtfølte vokal.

Lou Francis

Hvilke tanker og bevæggrunde ligger bag musikprojektet Lou Francis?

M: Jeg har altid haft en stor glæde ved at lytte til velproduceret og udfordrende elektronisk musik. Derfor tænkte jeg, at jeg ville give mit eget skud på den genre. Derudover er soul/pop bare en pissesexet genre, som jeg aldrig rigtig har prøvet kræfter med før.

Hvad betyder musik for dig?

M: Det var et stort spørgsmål! Musik har, mere eller mindre, været hele mit liv siden jeg var 5-6 år. Mens de andre børn malede i malebøger i børnehaven, byggede jeg scener af store puder og forestillede mig at jeg optrådte med Kim Larsen. Jeg skrev min første sang da jeg var 6 år gammel – det var en forfærdelig sang, kun bygget over en akkord (fordi jeg ikke kunne spille andre), men jeg kan huske den endnu.

Jeg har altid elsket at ligge mig i min seng og bare lytte til en hel plade, som andre for eksempel ville se en film. Så musik har stor værdi for mig i næsten alle henseender. Jeg er på ingen måde genre-snobbet, men elsker bare alt musik, der rammer mig på den ene eller anden måde.

Hvad inspirerer dig i dit arbejde med din musik?

M: Jeg bliver inspireret af de mærkeligste ting nogle gange. For eksempel, hvis der er røget en 2 krone med i vaskemaskinen, og den rammer tromlen i en bestemt rytme, kan det give mig en pludselig lyst til at lave et beat. Det kan også være fugle der kvidrer en eller anden speciel melodi. Selvfølgelig bliver jeg også inspireret af andre musikere. Specielt dem som laver lag, som man ikke nødvendigvis lægger mærke til før man hører musikken for 8. eller 10. gang. James Blake, Jamie Woon og Foals er gode eksempler herpå.

En elektronisk pil, der rammer plet

Med udgangspunkt i Martins egne tanker bag musikken, følger nu mine ord.
Og jeg er i hvert fald ikke i tvivl om Martins talent – jeg er enormt glad for, at han valgte at give den elektroniske genre et skud. Han har nemlig et habilt tag på denne genre – genresnob eller ej. Specielt sangen ”Nowhere Near”, hvis omkvæd lyder ”We train dragons to fly high / We would do anything to go the last mile” har en vis eventyrlig symbolik over sig og ramte ganske enkelt plet i mit lille elektroniske musikhjerte.

Martin/Lou tager os med på en lille eventyrrejse på sin debut EP. Den skaber et fortryllende univers, som lader – mine tanker i hvert fald – hen på en parallel verden, hvor drager flyver os rundt, hvor vi lever i skoven under de majestætiske trætoppe, hvor vi stopper op og værdsætter alt. Alt det gode og smukke vi har i vores liv og hvor tiden og hvor kærligheden bliver værdsat og kæmpet for. Lyduniverset, som han har skabt, sætter en perfekt ramme om en yderst lovende debut indenfor et ellers pænt fyldt felt på musikscenen. Men hvis man har øvet sig og skrevet sange siden man var 5 år gammel, må man efterhånden også have opbygget et solidt kendskab til musikverdenen. Et solidt kendskab til, hvad der skal til, for at favne den elektroniske genre. Selvom inspirationen fra blandt andet Jamie Woon er at spore i Martins musik, har han uden tvivl formået, at skabe sit eget musikunivers, som har de lag, som han selv taler om. Lag i musikken, som kun udspiller sig og titter frem, ved intensiv lytning. For eksempel ”Basic Patterns” tolker jeg ved min første lytning til at være en sang om kærlighed, tabt kærlighed som hjemsøger en. Men med en reflekterende klang og et gentagende omkvæd ”The time that we loved”. Men ved anden gennemspilning, opdagede jeg et mere melankolsk lag i sangen. Et lag, som arbejder med et savn til noget – til kærligheden. Ligesom sangen ”Under Treetops”, har et opløftende omkvæd ”Just hang on / You can’t get it anyway”. Umiddelbart virker det som et positivt budskab – men hvis man lytter godt efter, handler det så ikke mere om at acceptere, at noget er uopnåeligt og derfor en accept af en form for fiasko? Én ting er sikkert: Ligesom de kunstnere, som Martin har ladet sig inspirere af, så har hans egen musik også en masse lag, som man kun kan afdække ved at lade Lou Francis’ magiske toner og stemme holde ens øren ved selskab igen og igen og…

Jeg er, som sagt, i hvert fald ikke i tvivl! Mit elektropop-elskende musikhjerte er begejstret for denne skive. Og hvis du også er pjattet med elektronisk musik, burde du blive det samme.

Du kan lytte til EP’en her: http://loufrancis.bandcamp.com/album/circles-ep.

Og følge Lou Francis på Facebook her: https://www.facebook.com/Loufrancismusic.





Skriv en kommentar til Et nyt skud på den elektroniske stjernehimmel