Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Christian Lemmerz

Snigpremiere på den Hvide Udstilling


Kom til snigpremiere på Horsens Kunstmuseums kommende udstilling: Den Hvide Udstilling fredag d. 8  februar kl 16.30.

I weekenden op til skolernes vinterferie åbner Den Hvide Udstilling på Horsens Kunstmuseum. Dagen inden, nemlig fredag d. 8. februar, er der Danmarks Indsamling til støtte for Afrika. Entréprisen er 100 kr. pr. person, og alle entréindtægter går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2013.

Med ‘Den Hvide Udstilling’ bliver der mulighed for at opleve museet, som man aldrig har set det før: På museets lyse trægulve og hvide vægge vises der en række værker, der har det til fælles, at de er helt eller næsten uden farve.
Værker udført i gips og marmor er oplagte i denne sammenhæng. Men ‘Den Hvide Udstilling’ byder også på værker, der meget vel kunne være fremstillet i farver – hvis det altså ikke var, fordi de hvide og lyse flader tilfører værkernes form, materiale eller bagvedliggende idé noget ganske særligt.
‘Den Hvide Udstilling’ byder på værker af blandt andre: Christian Lemmerz, Bjørn Nørgaard, Peter Neuchs, Michael Kvium, Sophia Kalkau og Pernille With Madsen.

Alt dette er at finde på museets hjemmeside: http://horsenskunstmuseum.dk/sw208.asp og https://www.facebook.com/pages/Horsens-Kunstmuseum/23019397656?fref=ts

Billedet er venligst lånt fra Christian Lemmerz’ hjemmeside: http://christianlemmerz.com/





Skriv en kommentar til Snigpremiere på den Hvide Udstilling