Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
filmuforia.co.uk

filmuforia.co.uk

Pardon me, but your teeth are in my neck


Lad os tage tilbage til dengang vampyrer virkelig var vampyrer. Den slags som lever i Transsylvanien, som elsker storbarmede kvinder, og afskyr korsets tegn, solskin og hvidløg. Twilight kan godt gå hjem og lægge sig, når man genser Roman Polanskis version af horror-væsnet i ’The fearless vampire killers’ fra 1967.

Professor Abronsius studerer vampyrer og er rejst til Transsylvanien med sin unge, og knap så frygtløse, lærling Alfred for at finde nogle ægte studieobjekter. De tror sig på rette spor da de ankommer til en lille landsby, hvor den lokale kro er befængt med hvidløgsplanter, og hvor krofatter hver nat låser sin smukke, og barmfagre, unge datter Sara, inde på hendes værelse.

filmsdefrance.com

filmsdefrance.com

 

 

 

 

 

 

Og ganske rigtigt, knap har vores vampyrjægere fået indlogeret sig, før kroen får besøg af en vampyr, ingen ringere end ’Grev Krolock’, Dracula til forveksling. Han overfalder Sara i hendes badekar og bortfører hende. Og nu er gode råd dyre, for Alfred er allerede vældig forelsket i den smækre datter, mens han til gengæld, uheldigt for sin profession kan man sige, er rædselsslagen for vampyrer. Men reddes må Sara jo, og Abronsius får dermed et glimrende incitament til at se nærmere på Grev Krolocks gotiske slot.

Hvis plottet lyder alvorligt, så kan man godt tro om igen. ’The fearless vampire killers’ er fantastisk (og lidt sort) humor fra ende til anden. Hovedrolleindehaverne går skønt i spænd, med på den anden side den dybt distræte professor, og på den anden side Alfred, som med sin flæsekrave og sit sarte kropssprog fremstår noget fimset. Noget der netop også bl.a. bliver taget pis på, da Alfred på slottet møder Krolocks søn, som er temmelig gay og nærgående. Man ryster lidt på hovedet ind imellem, af filmens lidt sære univers, men mindst lige så tit klukker man af grin.

imdb.com

imdb.com

 

 

 

 

 

 

 

 

Horror komedie kaldes ’The fearless vampire killers’, med reference til de såkaldte ’Hammer films’, som fra 1950’erne og frem producerede blockbusters om de store gyserfigurer, såsom Frankenstein, Dracula og Mumien. Men Polanski, som i øvrigt også spiller Alfred i filmen, får sat sit helt eget præg på genren, og komedien twister det gotiske, til stor fornøjelse

Filmen, som også går under navnene ’Dance of the vampires’ og ’Pardon me, but your teeth are in my neck’, kan købes hos diverse filmforhandlere.





Skriv en kommentar til Pardon me, but your teeth are in my neck

2 kommentarer

  1. Det er godt nok længe siden jeg sidst har set – Vampyrernes Nat – som den vist hedder på dansk, men det kunne være jeg snart skulle se den igen:-)

  2. Hej Trond. Ja, det kan bestemt anbefales, det er en rar afveksling fra nutidens hollywood :)