Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
The birth of Venus

Gå på museum når du er online


Kunne du tænke dig at besøge et museum i Grækenland? Mexico? England? Eller et helt fjerde sted? Det kan du og endda helt gratis, og uden at pakke din kuffert. Med et enkelt klik kan du få adgang til tusindvis af kunstgenstande fra hele verden.

I 2011 blev projektet ”Google Art Project” lanceret, og er resultatet af et samarbejde mellem Google og en stor gruppe museer fra hele verden. Målet var, at gøre kunsten mere tilgængelig for alle, og som Amit Sood, en af skaberne af projektet, udtrykker det:

It started when a small group of us who were passionate about art got together to think about how we might use our technology to help museums make their art more accessible—not just to regular museum-goers or those fortunate to have great galleries on their doorsteps, but to a whole new set of people who might otherwise never get to see the real thing up close”.

Du kan altså hjemmefra gå ind på www.googleartproject.com, og klikke rundt i de kunstgenstande mange museer har gjort tilgængelige. Du kan vælge et givent maleri eller genstand, få oplysninger om kunstværket, og dele din ynglings kunst med andre via Facebook, e-mail, Twitter osv. Du kan også oprette dit eget ”kunstgalleri”, og på kryds og tværs af kunstgenstande og museer samle din helt egen unikke samling. En rigtig god detalje er, at man kan zoome ind på detaljer, og med meget høj opløsning se penselstrøg, og små revner i mange malerier.

En sidste ting der er værd at fremhæve, er, at man kan besøge udvalgte museer ved hjælp af Google Street View. Man kan fx dumpe lige ned i det Hvide Hus i USA, og bevæge sig rundt som man har lyst. Her kan man også klikke på kunstgenstande, og få informationer og meget mere.

Prøv det – det er interessant, at gå på opdagelse i kunstens verden. Og kunsten har aldrig været mere tilgængelig. Alt du behøver er en computer med internetadgang.

 





Skriv en kommentar til Gå på museum når du er online