Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Olof Olsson

Performance lecture ved Olof Olsson på Horsens Kunstmuseum


Horsens Kunstmuseum byder en ny kunstgenre indenfor: den hollandsk-svenske kunstner Olof Olsson tager d. 19 januar udgangspunkt i et tankeeksperiment, hvor han blander stand-up comedy med elementer af videnskabelig forelæsning, kunstnerisk performance, talk show, lydklip og antropologiske iagttagelser. Selv opererer han med betegnelsen ’performance lecture’, når han skal præsentere sin kunst.

Olof Olssons performance lecture foregår på engelsk og det sker på Horsens Kunstmuseum lørdag d. 19. januar kl. 15.30, og det er gratis!

Olof Olssons kunstneriske omgang med DR P3 tager afsæt i DR’s eget store Kulturarvsprojekt. Han har derfor haft adgang til DR’s store lydarkiv og stiller med dette i baghånden skarpt på den måde, DR kommunikerer med sine lyttere på via radiostationen P3. Hvad siger værterne på P3? Og hvem taler de til? I sin søgen efter svar rejser Olof Olsson tilbage til lukningen af piratradioen Merkur, tager en hurtig tur på Systembolaget i Sverige og går på nådesløs og morsom vis tæt på P3-værternes særlige funky stemmeføring.

Olof Olsson er manden, der foreslog at markedsføre Danmark internationalt under sloganet ”Der er kaffe på kanden”. Selv er han efter eget udsagn et produkt af 1960’ernes charterturisme, eftersom hans hollandske mor og svenske far mødtes under en ferie på Mallorca. Han har tidligere arbejdet med journalistik, fotografi og forskellige former for konceptuel kunst. I 2012 blev han tildelt Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalgs treårige arbejdsstipendium. Og i 2013 – 50-året for oprettelsen af DR P3 – turnerer han rundt i landet med DR P3 1963-2013. 50 Years of State Authorised Pop Radio.

Vi håber på at se Jer der!

Billedet er venligst lånt fra http://www.motinternational.org/index.html og al information omkring dette event vil være at finde på https://www.facebook.com/notes/horsens-kunstmuseum/performance-lecture-ved-olof-olsson/10151169298657657

 

 

 

 

 

 

 





Skriv en kommentar til Performance lecture ved Olof Olsson på Horsens Kunstmuseum