Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Ikeahackers

Er dét fra Ikea?


Kan du godt lide Ikeas møbler, men synes der er for mange der har præcist de samme? Så klik ind på bloggen www.ikeahackers.net, og få inspiration til hvordan du kan forvandle dine masseproducerede Ikeaprodukter til helt unikke møbler.

Lampe foto: ikeahackers.net

Lampe foto: ikeahackers.net

Ikeahacking er blevet et globalt fænomen, som går ud på, at tage et eller flere af Ikeas møbler, bygge dem om, male eller kombinere dem på nye måder. Nogle gange kan man skimte det originale Ikeamøbel i den nye konstruktion, andre gange er det svært at tro, at Ikea har leveret materialerne.

Hvad siger du fx til et par køkkenlåger på væggen over sengen? En kunstig plante i en lampeskærm der er vendt på hovedet? Eller seks lamper der er sat sammen til én? Ja, mulighederne er mange, og heldigvis har de kreative gør-det-selv folk delt deres ideer på www.ikeahackers.net, og du kan gøre det samme hvis du har lavet et Ikeahack andre skal se.

Ikeahacking kan finde sted på flere niveauer, man behøver ikke bevæge sig ud i, at skille to møbler ad, for derefter at samle dem til et stort skab. Man kan starte ud med at male en stol i en ny farve, eller hænge en servietholder op på væggen, og bruge den til bogholder. Der er også mellemvejen, hvor fx tidskriftsholdere i krydsfiner kan blive til et bord.

Bord foto: ikeahackers.net

Bord foto: ikeahackers.net

På bloggen findes utallige billeder, beskrivelser og kommentarer til de forskellige hacks, så alle har mulighed for at være med. Det kræver dog, at du har mod på, at lave om på dit indkøbte Ikeamøbel. Og skulle dit hack gå galt, så kan du jo altid smutte en tur i Ikea, og starte forfra.

Bogholder foto: ikeahackers.net

Bogholder foto: ikeahackers.net





Skriv en kommentar til Er dét fra Ikea?