Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
wallpaper1

Effector Festival 2013


København er et rent slaraffenland, når det kommer til muligheder for udstilling og oplevelse af ny kunst. Både i form af musikprojekter og kunst, hvilket giver os kreative sjæle masser af mulighed for hele tiden at snuble over noget nyt, opsnuse noget nyt, blive inspireret af noget nyt og bare generelt blive begejstret over hvor mange dygtige musikere og kunstnere, som findes derude og som hellere end gerne vil dele deres kreative visioner med os. Med deres publikum. Den kunstneriske diversitet, især den som findes i Kødbyen, kommer i sandhed til sin ret.

En festival som giver kunstnere mulighed for at udtrykke sig

Den 9. februar lægger Råhuset/Onkel Dannys Plads i Kødbyen i København lokaler til en ny festival; nemlig Effector Festival 2013. Festivalens idémand og manden bag projektet hedder Matias Askvig.
– Det er en heldags-festival, som giver alle kreative og musikelskende sjæle mulighed for, at opleve en lang række forskellige bands og kunstnere live på henholdsvis Stor Scene og Lille Scene samt en masse spændende og ny kunst i Art Loungen. De foreløbigt annoncerede bands lyder for eksempel på: Sleep, You Restless Heart, Climb it Baby!, Jeremy Sparrow, Carlis, Faunea, The Road to Suicide, Awesome Mr. Powerwolf, We Are The Way For The Cosmos To Know Itself og The Villain Bleak. Musikprojekterne er vidt forskellige og unikke og der vil sikkert gemme sig en koncertoplevelse eller to, som vil slå benene væk under dig.

Festivalens grundlag

Ideen bag denne nyopstartet heldags-festival bunder i ønsket om, at ethvert band, uanset genre og stil, skal have en mulighed for at komme ud med sit og deres budskab. At alle har mulighed for, at blive inspireret af kunst – både i form af den musiske og den maleriske. Herunder ligeledes, at være med til at belyse og gøre folket opmærksom på alle disse, hver for sig, unikke upcoming kunstnere og musikprojekter.

Effector Festival satser på optrædener fra 20 musikprojekter og udstillinger fra 20-30 kunstnere. Bandet ‘Sleep, You Restless Heart’, som kan opleves på festivalen har lavet en lille trailer-teaser, som kan ses her:

 

Få vakt din kreative nysgerrighed

Så hvis du, ligesom jeg, er sådan en som er ret vild med at opdage nye dugfriske musikprojekter og blive totalt overrasket over hvor meget cool, skævt, anderledes og nyskabende musik – og for den sags skyld også kunst – som findes derude, bør du gøre dig selv den tjeneste, at tage til Effector Festival. Det koster en flad halvtreller’ at komme ind også kan du ellers boltre dig i nye indtryk, få beriget din øregang med spændende nye toner og få udfordret dine kreative briller og horisont.

Du kan læse mere om Effector Festival via dette link: https://www.facebook.com/events/514264278604457/?fref=ts. Der bliver offentliggjort nye navne hver uge indtil festivalen går af stablen.





Skriv en kommentar til Effector Festival 2013