Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
ArtHerning

Art Herning – Kunstmesse i en klasse for sig


Hvis du – lige som jeg – føler, at januar har lagt sig over dig som en kold og grå dyne, kan jeg trøste dig med at måneden heldigvis byder på mere end regn og slud. I weekenden d. 25. – 27. januar afholdes messen Art Herning, som er årets første store kunstbegivenhed i Danmark.

Forkæl dig selv og dit hjem
På messen kan du blive inspireret af omkring 250 danske og internationale kunstnere, som udstiller nogle af deres bedste værker. På listen over de mange kunstnere finder man kendte navne som Carl-Henning Pedersen og Asger Jorn, men messen er ikke blot et udstillingsvindue for etablerede navne. Det er også et rigtig godt springbræt for nye upcoming kunsttalenter. Der udstilles derfor kunst i alverdens stilarter og prisklasser. Så hvis du står og mangler lidt nyt til væggene, er Art Herning et rigtig godt bud på, hvor du kan finde det helt rigtige stykke kunst til dig og dit hjem.

Er din pengepung stadig lidt mærket oven på julen, skal du ikke holde dig tilbage. Da vil jeg foreslå dig at se messen som en oplagt mulighed for at komme ud og få en på opleveren og ikke mindst finde inspiration til, hvordan du i fremtiden kan udsmykke dit hjem.

Art Herning – hvad er det for en størrelse?
Art Herning finder som sagt sted d. 25. – 27. januar. Her vil tusindvis af gæster, samlere og gallarister for 16. gang siden 1998 strømme til MCH Herning Kongrescenter for at dyrke deres passion for kunst og hente værker hjem til privaten eller ind på firmakontoret.
Messen er en af landets største af sin art og bliver arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Galleri Sammenslutning og MCH Herning Kongrescenter. Der er fernisering af Art Herning fredag d. 25. januar kl. 14.00, hvor erhvervsleder Christian Stadil åbner ballet.

Så hiv “januardynen” af og læg vejen forbi Herning.
Køb billet i døren eller på http://www.artherning.dk/Art-Herning/Besøgende/Køb-billet.aspx





Skriv en kommentar til Art Herning – Kunstmesse i en klasse for sig