Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
3. stop fra Gug

Transformator – gakket improteater når det er allerbedst


Anser du dig selv som en ægte kultur-aalborggenser og har du en hang til teater? Så må du absolut ikke snyde dig selv for en tur på Transformator – Aalborg Teaters finurlige ‘lillebror‘.

Jeg vil især anbefale deres torsdagstricks, hvor forskellige skuespillere, på yderst slap line, leverer mangeartede impro-teaterstykker og derved skiftes til at underholde jer teaterfans. Intet er aftalt på forhånd – du bliver, som publikum, en del af oplevelsen – en del af forestillingen. Du bliver inddraget på lige fod med dem på scenen og selvom det måske kunne lyde en smule skræmmende, sådan at blive ‘put in the spotlight’, så lad dig endelig ikke jage væk. Det er en oplevelse værd, hylende morsomt og endda lærerigt til tider.
Jeg er selv en fast gænger, når impro-trioen: ‘3. Stop fra Gug’ indtager scenen ca. hver tredje torsdag i måneden.

I er garanteret latterbrøl en masse, som muligvis kulminerer i en tåre eller to grundet de mange grineflip, fordi de tre skuespillere: Steffen Eriksen, Carsten Svendsen og Mads Rømer Brolin-Tani kan deres kram til fingerspidserne. Intet mere, intet mindre – de er ganske simpelt eminente.

En uhyre sjov og overraskende gakket oplevelse venter dig, så kom afsted! 3. Stop fra Gug kan opleves igen d. 17/1 2013 – dog er denne forestilling en Special Edition, som foregår på Café Den Fede Ælling. Læs meget mere om denne kommende forestilling og dit nye yndlings-hangoutplace en torsdag aften på deres hjemmeside: www.transformatorweb.dk.

Tidligere kulturspotter Kia Isabel B. Bertelsen har ligeledes talt varmt om et besøg hos de gakkede gøjlere; 3. Stop Fra Gug. Du kan læse indlægget her: http://www.kultur22.dk/2011/11/3-stop-fra-gug/.

 

God fornøjelse!





Skriv en kommentar til Transformator – gakket improteater når det er allerbedst