Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
KØS

KØS


KØS (Køge Skitsesamling) er landets eneste museum for den kunst, vi alle kender fra vores byrum, hospitaler, slotte, kirker og andre offentlige steder. KØS samler og udstiller ikke de færdige kunstværker, som er placeret ude i det offentlige rum. Museets samling består af mere end 7.000 tegninger, modeller og andre forarbejder til disse helt særlige kunstværker.

Og lige nu har de  min drømmeudstilling over alle drømmeudstillinger, nemlig: Giv os i dag… Når kunsten går i kirke. KØS viser, hvad der sker, når kunsten går i kirke på et brag af en udstilling med over 300 værker og forarbejder til de største og mest nytænkende udsmygkninger i danske og udenlandske kirker.

Udstillingen på KØS viser projekter fra både ud- og indland, hvor kunst i kirker har givet anledning til en spændende diskussion. Et eksempel er tyske Gerhard Richters omdiskuterede glasmosaik til Domkirken i Köln. Projektet vises side om side med Matisse, Sigmar Polke og kunstprojekter af danskere som Per Kirkeby (en af mine personlige storfavoritter! Som har lavet kirkeudsmykning i Frejlev kirke, Vor Frue kirke i Århus, Gurre kirke og Sct. Mortens kirke i Randers), John Kørner og Svend Wiig Hansen.

Museets skiftende udstillinger giver indblik i de særlige processer og problemer, der knytter sig til at skabe kunst i det offentlige rum. Udover skitser, tegninger og modeller udstilles ofte fotografier, film og korrespondance om kunstnernes samspil med arkitekter, byplanlæggere og daglige brugere. Og der gives ikke mindst et indblik i den debat, som ofte følger kunsten i det offentlige rum, hvor vi ikke kan undgå at møde den.





Skriv en kommentar til KØS