Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Plakat: Morten From

Plakat: Morten From

Omstridt Breivikstykke giver ekstranummer


Principper i brand, offerkrænkelse, kunstens autonomi, forargelse, fordømmelse, hyldest. Det er ikke småting, teaterstykket Manifest 2083 har hvirvlet op fra bunden af følelseshavet. Allerede før dramaturgen havde slået skrivemaskinens tangenter an, mente mange meget.

Kunst og ytringsfrihed over ofre?
Spørgsmålene står i kø: Hvordan bearbejder man massetraumer? Hvor længe skal man vente? Hvor langt må man gå i kunstens navn? Og kan man overhovedet udtale sig om et stykke, man ikke har set? Selvom jeg normalt bekender mig til ikke at dømme bogen på omslaget, er jeg i diverse diskussioner kommet til at male mig op i et meget principielt hjørne som repræsentant for den fløj, der stædigt hævder, at kunstens autonomi må være altoverskyggende, og at en kunstnerisk traumebearbejdelse er langt at foretrække for tavshed. Det er imidlertid svært at forholde sig skråsikkert særligt længe af gangen, når man konfronteres med argumentet: hvad med ofrene?

Syn for sagen på aarhusiansk besøg
Hvis du kunne tænke dig at be-, afkræfte eller prøve at sætte dig ud over dine fordomme, har du mulighed for at diskutere videre på et oplyst grundlag – Manifest 2083 genopsættes på CafeTeatret i København til januar, men kommer også på jysk besøg. Lige nu (29. november – 8. december) spiller den i Aarhus på Teater Katapult og 12.-16. februar kommer den til Teater Nordkraft i Aalborg.





Skriv en kommentar til Omstridt Breivikstykke giver ekstranummer