Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
SS_EGAL-0412_re-682x1024

Mulackstraße – Shopping i Berlin


Efterårsferien er over Danmark, og er du en af de mange danskere der er, eller som skal til Berlin, er her en gade til dig, der elsker mode!

Mulackstraße er en af mine yndlings shoppe gader i Berlin, desværre er den ikke billig. Gaden er hyggelig men ser ikke ud af meget. Den består primært af lejligheder og nogle få cafeer, men i gadeplan ligger de fineste og hyggeligste små berliner-designer butikker, hvor du kan få alt hvad modehjertet begærer.

Nogle af mine yndlingsbutikker er:

Lala Berlin

Jeg er specielt vild med Lala Berlins mønstre og print, som både går igen på kjoler, skjorter, bukser og lækre cardigans. Butikken har sød og hjælpsom betjening, og er bestemt et besøg værd. Ud over tøjet er Lala Berlin også kendt for deres lækre tørklæder. Kommer du ikke lige til Berlin er butikken også åbnet i København.

Besøg også Lala Berlin på http://www.lalaberlin.de/

 

Butterflysoulfire

Designerne Maria Thomas og Thoas Lindner står bag Butterflysoulfire, som både er design til kvinder og mænd. Butikken er unik og kvaliteten er i top, både hvad angår materialer og design. Specielt er mændenes kollektion særpræget, og en teaser af denne samt lookbook kan ses under: http://butterflysoulfire-aw2012.blogspot.de/2012/02/mens-lookbook.html

 

Starstyling

Farver, glitter, uld, print og kontraster kendetegner kollektionen AW 1213 hos Starstyling. Butikken er cool, anderledes og fyldt med farver og betjeningen er god og afslappet. Hvis du søger anderledes tøj, der skiller sig ud, er denne butik måske en ide.

Besøg hjemmesiden og webshoppen på: http://www.starstyling.net/

Dette er blot en lille smagsprøve på nogle af de spændende butikker, der ligger i Mulackstraße, og som efter min mening  skal opleves. Som nævnt er det ikke billigt at shoppe her, men sparer du op og forkæler dit modehjerte, får du både kvalitet og smukt unikt design.

 





Skriv en kommentar til Mulackstraße – Shopping i Berlin