Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
shoutoutmusic.dk

shoutoutmusic.dk

Toppen af isbjerget


’life is not a song’ synger Tina Dickow på sit nye album. Det var hun længe om at indse. Til gengæld er effekten behagelig: Hun er endelig blevet mere utilgængelig.

At lære at danse

På ’Where do you go to disappear?’ udfordrer Dickow forsigtigt sin dybtnærede singer-songwriter stil, til fordel for øget detalje i musikken og tekster der faktisk handler lidt om andet end tænksomhed over livets svære veje. En form for søgende melankoli der ellers altid har været kernen i hendes musik. Det betyder bl.a. en række numre, som med en næsten happy-go-lucky stil udtrykker en helt umiddelbar, og tilsyneladende ny begejstring for helt simple ting. Såsom solskin på nummeret ’Sunshine’, eller det at danse, som på det muntre ’you wanna teach me to dance’. Her er der klædeligt også kommet lidt mere knald på rock-orkestreringen.

Nordisk lyd

Men man må jo lære at gå før man kan danse, og mere interessante er faktisk, overraskende nok, netop de numre som stadig dyrker melankolien. Det bliver dem man lytter til en ekstra gang, for det er her ændringen i stil er hændt.  På ’moon to let’ og ’true north’ kommer der pludselig en ukendt elektronisk lyd, som peger mod helt andre mulige udvidelser af hendes musik. Samtidig vækkes her en nordisk stemning, som man kunne have ønsket et helt album med. En mystisk, uudgrundelig vinterjargon. Dette nordiske klinger også på det simple, men kolossalt smukke nummer ’the tip of the iceberg’, hvor Dickow ikke kun gør elegant brug af kor, men sørme om der ikke også har sneget sig noget så sjældent som en obo ind i det dickowske univers. Så kan man måske ærgre sig over, at ikke hele pladen rummer nye elementer, men det er da bestemt en start, især når man har lyttet til Dickows mange andre plader igennem tiden.

Mere isbjerg tak

Melankolien er der altså som altid i Dickows poetik, men den har fået et bedre grundet musikalsk ståsted end før, og der er kommet en basis for så småt at begynde at se dybere end blot til den tilgængelige top af isbjerget. Det viser alt i alt at der ikke behøves gives slip på den melankolske stemning for at skrive fed musik. Sangerinden skal bare give slip på den akustiske guitar, og se at komme i gang med at lege endnu mere med andre instrumenter.

Her kan du lytte til ‘moon to let': http://www.youtube.com/watch?v=HzBz2pxMylA

Albummet udkom 3. september, A:larm Music/Finest Gramophone.





Skriv en kommentar til Toppen af isbjerget