Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Værterne Villads Andersen og Lasse Marker, foto: Sara Galbiati

Værterne Villads Andersen og Lasse Marker, foto: Sara Galbiati

Højkulturel fredagsbar


Hvis du savner kulturelt stimulerende indslag som supplement til fredagens udskejelser med studiekammeraterne, er der måske hjælp i sigte: “Højkulturel fredagsbar” kalder de sig selv. Det politiske debatmagasin Ræson står bag Fredag Klokken Fem i Diamanten – et nyt kultur-talkshow, der kan opleves live fredage klokken fem i Den sorte diamant.

Første show i serien fløjtes i gang fredag d. 14. september, hvor værterne Villads Andersen og Lasse Marker har inviteret kulturpersonagerne Simon Fruelund (forfatter), Peter Brixtofte (ex-Farum-borgmester), Poul Madsen (chefredaktør på Ekstrabladet) og Thomas Ravn-Pedersen (leder af Verdens bedste nyheder). Især glæder jeg mig til sidstnævnte, som med den aktuelle kampagne Verdens bedste nyheder forsøger at trodse en medietendens til at fokusere på afrikansk elendighed ved i stedet at berette om kontinentets fremskridt.

Arrangementerne er gratis, og Den sorte diamants Café Øieblikket (hvis selvbevidste motto lyder “byens klogeste scorested”) lover særligt gunstige priser for studerende i anledning af arrangementet. Så er reklamen givet videre!

Tjek facebooksiden for løbende info.





Skriv en kommentar til Højkulturel fredagsbar