Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Le Luxe I og II
www.smk.dk (© Succession H.)

Le Luxe I og II www.smk.dk (© Succession H.)

Matisse – fordobling og variation


På Statens Museum for Kunst kan du for tiden opleve udstillingen ’Matisse – fordobling og variation’. Udstillingen er skabt i samarbejde med Centre Pompidou i Paris og Metropolitan i New York, og er med rette meget anmelderrost.

Idéen med ’fordobling og variation’ er at vise hvordan den franske kunster Henri Matisse (1869-1954) eksperimenterede med at male det samme motiv fra forskellige vinkler, i forskellige udsnit og med forskellige teknikker. Malerierne er derfor samlet i små serier der har et motiv til fælles, men varierer på et eller flere af de førnævnte punkter. Udover de forskellige billedserier, kan man også se fotografier af nogle af Matisse’s malerier undervejs i processen. Matisse valgte at få dokumenteret forskellige stadier af sit arbejde med malerierne, og det er ret sjovt at se hvordan motiverne ændrer sig undervejs.

Man får på ’Matisse – fordobling og variation’ en unik mulighed for at se malerier side om side, der normalt befinder sig på forskellige kontinenter. Udstillingen giver et spændende indblik i en kunstners eksperimenter og alsidighed, og fungerer samtidig som en fin introduktion til Matisse’s værker.

Udstillingen kan ses på Statens Museum for Kunst indtil den 28. oktober, hvorefter den drager videre til New York. Med til udstillingen hører en lydguide, som du enten selv kan downloade eller høre ved at låne en Ipod på museet.





Skriv en kommentar til Matisse – fordobling og variation