Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
978x (1)

Kon-Tiki


Filmen om historien alle nordmænd elsker at elske.

Filmen har sin start i 1947, hvor den eventyrlystne Thor Heyerdahl begynder sin verdensberømte ekspedition.

Ekspeditionen skulle forsøge, at bevise teorien om folkevandringen over Stillehavet samt myten om Kon-Tiki, en ypperpræst fra Peru. Kon-Tiki levede ganske fredeligt med sit folk indtil en nabostamme myrdede alle sammen pånær Kon-Tiki samt nogle ganske få af hans nærmeste mænd. De løb ned til havet hvor de eftersigende skulle være flygtet og sejlet omkring 8000 km. indtil de ramte Polynesien midt i stillehavet.

Historien blev af mange anset som en myte, men Thor Heyerdahl troede på historien og ville efterprøve den. Han blev af mange på sin tid hånet for forsøget, men ikke desto mindre samlende han sig et hold og gik i gang med byggeriet af flåden uden søm, skruer og deslige. Filmen handler i høj grad om forhånelsen af Thor Heyerdahls idé om sejlturen men også om selve rejsen.

Som Kultur22s korrespondent i Norge vil jeg hermed sende min varmeste anbefaling til filmen, som også er utrolig interessant selvom man ikke på forhånd kender historien om Thor Heyerdahls ekspedition.

 Dansk premiere: 11. oktober 2012





Skriv en kommentar til Kon-Tiki