Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
I am Love, Augusta Atla

Augusta Atla “Viva Arte” på Horsens Kunstmuseum


Fra lørdag d. 8 september 2012 til søndag d. 4 november 2012 er der på Horsens Kunstmuseum udstilling med den danske kunstner Augusta Atla. Udstillingen hedder “Viva Arte” og er Augusta Atlas personlige fortolkning på, hvordan historien om kvinder i kunsten kan fortælles. Augusta Atlas værker er på én gang pakket ind i en feminint og poetisk æstetik, men på samme tid er det hun fortæller ikke nær så romantisk som det ved første øjekast kan virke som. Tværtimod ligger der en dyb kritik af kvindens rolle i kunsten. Udstillingen består bl.a. af det hun kalder collagemalerier og her ser jeg tydelige spor tilbage i det 20 århundrede, hvor collagen som en kunstnerisk udtryksform opstår i ca. 1912, da Picasso og Braque eksperimenterede med denne teknik i forlængelse af udviklingen af kubismen. I Atlas collagemalerier synes der dog at være en stilhed i selve kompositionen og det æstetiske udtryk, der er paradoksal i forhold til indholdet –  en stille storm om man vil.. Jeg glæder mig, jeg tror det bliver en spændende rejse i både umiddelbar skønhed og dyb alvorlighed.

Billederne her i indlægget er venligst lånt herfra, og her kan I også læse mere om kunstneren Augusta Atla: http://augustaatla.wordpress.com/

http://www.horsenskunstmuseum.dk/sw208.asp

 





Skriv en kommentar til Augusta Atla “Viva Arte” på Horsens Kunstmuseum