Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Helnwein III

Gottfried Helnwein


Gottfried Helnwein blev født i 1948 i Wien i Østrig, og er uddannet kunstner fra Akademie der Bildenden Künste i Wien. Han har arbejdet med forskellige medier og teknikker som både maler, tegner, fotograf, skulptør, og med vægmalerier, installationer og performance kunst.  Helnwein er hovedsageligt interesseret i det psykologiske aspekt, frygt og angst i samfundet og historiske og politiske emner. Som et result af dette er hans værker ofte anset som provokerende og kontroversielle blandt den bredere befolkning.

Nogle af de værker som jeg finder særligt interessante er hans hyperrealistiske akvareller, malerier, fotografier og tegninger hvor han arbejder med den menneskeligge sindstilstand. Metaforerne for dette er domineret af bl.a. skildringen af barnet som såret både fysisk og psykisk. Et motiv, der ikke omhandler det sorgløse og uskyldige barn, men et forstyrret og mærket barn. For Helnwein er barnet et symbol på uskyld, men også en forrådet uskyld. De konsekvenser som ondsindede kræfter i verden har som bl.a. krig, had, fattigdom, seksuelt misbrug og mediernes destruktive indflydelse er alt sammen noget, der angriber barnets dyd og altså uskylden mere generelt.

Disse værker er vanvittigt spændende i deres paradoksale fremtræden; værkerne er æstetisk smukke, men motiverne derimod er dybe og uhyggelige. De er derfor både fængslende og betagende, samtidig med at de er frysende uhyggelige.

 





Skriv en kommentar til Gottfried Helnwein