Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
The-Spy-Who-Loved-Me-James-Bond-Roger-Moore-gun-barrel

Agenten, der ikke ville dø


Mens vi venter på seneste skud i Walter PPK’en – den 23’ende James Bond-film ”Skyfall”s premiere til November, så lad os fejre 50-året for verdens mest indbringende og længstlevende filmserie nogensinde.

Traileren er offentliggjort – og klippene fra ”Skyfall” pirrer kun skyhøje forventninger. Snart vender verdens mest velklædte og velkendte ”hemmelige” agent tilbage. Navnet er Bond, James Bond: Den britiske forfatter og eks-agent Ian Flemings romanhelt, der er blevet en uovertruffen filmisk succeshistorie, et brand, et fænomen, der synes langt fra pensionsalderen.

Folkene bag James Bond har formået at følge med tiden og servere dampende nye Bond-film ud fra opskriften: Action, Babes, Biler, Gadgets og velsiddende one-linere, ligeså skræddersyede som Bonds garderobe. Lad os benytte ventetiden til November og se tilbage på 50 år med James Bond-film.

Ian Fleming en tidligere efterretnings-officer i den Britiske Flåde under Anden Verdenskrig skabte James Bond. Den første bog “Casino Royale” udkom i 1953 og blev revet væk. Navnet James Bond tog han fra ornitologen og forfatteren til bogen “Bird of the West Indies” James Bond. Det blev til 14 Bond-bøger, inden Fleming døde i 1964. I 2008 udråbte The Times ham til at være nr. 14 på listen over de 50 største engelske forfattere siden 1945. Her ses han til højre sammen med Sean Connery, den første skuespiller i rollen som James Bond.

60’erne – Connerys Alter Ego

I 1962 får den første James Bond-film ”Dr. No” (da. Mission Drab) premiere. Solbrune Sean Connery, iklædt smoking, tænder en smøg og præsenterer sig som “Bond, James Bond”. Den engelske MI6-agent, med kodenavnet 007, får licens til at dræbe. Fortællingen om James Bond begynder på skaberen Ian Flemings hjemmebane Jamaica. I det hele taget synes James Bond-filmene fra 1960’erne veloplagte, idérige og nyskabende. Det er i disse film, at vi finder vigtige byggestene i Bond-successens DNA-profil: Aston Martin DB5, Vodka Martini, smukke kvinder, eksotiske locations, stunts, lede superskurke med iøjnefaldende karakteristika: En øjenklap, en hvid kat, mao-uniform og cigaretrør – og så er der vilde gadgets f.eks. en bærbar helikopter og en jet pack.

Sean Connery brænder så godt fast som Agent 007 (fysisk ligner han også roman-figuren), at han nærmest bliver synonym med James Bond. Derfor må han vende tilbage i rollen, da publikum ikke kunne vænne sig til den australske skuespiller George Lazenby som Bond i 1969. Connery trækker i smokingen en sidste gang i filmen ”Diamonds Are Forever” (da. Diamanter varer evigt) fra 1971. Han afslutter 1960’erne på toppen og overlader bilnøglerne til Aston Martinen til Roger Moore.

Sean Connery spillede James Bond i seks film. Han bliver af mange af seriens fans betragtet som den “rigtige” James Bond. I 1983 vendte han en syvende gang tilbage i rollen i et engelsk-amerikansk-vesttysk remake af Bond-filmen “Thunderball” med titlen “Never Say Never Again”. Her ses udrustet og flyveklar med en jet pack fra filmen “Thunderball” fra 1965.

70’erne – slår James Bond på kvinder?

Paul McCarthey og Wings hæsblæsende ”Live and Let Die” James Bond-sang indleder en ny epoke med James Bond. Nu er det den charmerende, storsmilende engelske gentleman-player Roger Moore i tuxedoen som Agent 007. Moores anden Bond-film ”The Man with the Golden Gun” fra 1974 (da. Manden med den Gyldne Pistol) er den Bond-film, der indspiller fjerde mindst trods Christopher Lees (Ian Flemings nevø) mindeværdige præstation som lejemorderen Francisco Scaramanga og en Bond, der viser en ny hårdhed, da han slår en babe for at presse hende til at tale (…selvfølelig deler de sengelinned ikke længe efter).

Filmproducenterne beslutter at sætte alt på et bræt i den 10’ende film ”The Spy Who Loved Me” (da. Spionen der elskede mig) fra 1977. De bygger verdens største vandtank, stor nok til at rumme tre atomubåde, til en scene i filmen og Bond bliver udstyret med en Lotus Esprit, der udover at bryde alle fartgrænser på Sardinien også er i stand til at dykke. Filmen blev en kæmpe succes og bliver betragtet som Roger Moores bedste.

I 70’ernes Bond-film bliver der skruet op for tempoet, plottet og humoren og ikke altid med lige heldige resultater. Moonraker fra 1979, hvor James Bond rejser ud i rummet, synes i dag som kitschet science fiction. Som i de gamle Bond-film fra 1960’erne er verden flere gange på randen af atomkrig og udslettelse. Noget der bliver nedtonet i 80’ernes James Bond-film.

Roger Moore viste i 1970’erne nye sider af James Bond-karakteren. En afslappet, humoristisk og drilsk Bond – osende af sin engelske charme og ironi. Her ses ham sammen med Barbara Bach (Ringo Starrs hustru), der spillede den sovjetiske Major Amasova og Bond-babe i filmen “The Spy Who Loved Me” fra 1977.

1980’erne – Bond hjælper Taleban

I 80’ernes James Bond-film er 3 verdenskrig så godt som afblæst. De skurkagtige Sovjet-russerne driller stadigvæk, men filmenes omdrejningspunkt er mere jordnære. Roger Moore stopper agentkarrieren efter ”A View to a Kill” fra 1985 (da. Agent 007 i Skudlinjen). Han er tydeligvis for gammel til at spille sexet superagent, så efter at have reddet Silicon Valley går han på pension og lader det være op til den engelske Shakespeare-skuespiller Timothy Dalton at redde dagen. Det gør han to gange – og den første gang med hjælp fra Mujehadinerne i Afghanistan, inden han tager til en fiktiv Mellemamerikansk bananstat for at hævne en ven.

Timothy Daltons portræt af James Bond, som en træt, plaget Agent 007 er det mest markante brud med Roger Moores humorfyldte, charmerende gentleman. Dalton blev rost af kritikerne, men mange Bond-fans savnede humoren. I 1990 bryder en retssag ud mellem United Artists/MGM og EON om retten til at bruge James Bond-navnet. James Bond tager orlov fra agentkarrieren indtil 1995.

Under indspilningerne til “For Your Eyes Only” fra 1981 (da. Strengt fortroligt) havde Bond-produceren Albert R. Broccoli fået øje på Brosnan. Han udbrød: “Hvis den mand kan spille skuespil, så er han min næste James Bond!” til at tage over efter Roger Moore. Brosnan var dog bundet af årlange kontrakter, så først i 1995 fik han chancen i Golden Eye. Brosnan var en nydelig, veltalende og friseret James Bond – en tilgang, der er brudt markant efter Craig nu har overtaget rollen.

90’erne – Den pæne Bond

Det er Pierce Brosnan, der sidder bag rettet i den ikoniske Aston Martin DB5, da han raser ned ad Monarcos hårnålesving i en biljagt. Brosnan er 90’ernes James Bond: En pæn, velklædt, velfriseret 007, der bider tænderne sammen og leverer action. Debutfilmen Golden Eye (opkaldt efter Ian Flemings hus på Jamaica) er stærkest, men efterfølgerne også seværdige. I Brosnans sidste film ”Die Another Day” fra 2002 vil filmskaberne hylde Bond-universet i den 20’ende film og fylder den med meta-referencer til forgængerne, et rodet manuskript og en svag kendingsmelodi fremført af Madonna – alligevel er det, den Bond-film der har indspillet mest til dato. Brosnan styrker Bond-serien, men det virker som om folkene bag trænger til en kreativ kraftindsprøjtning i det nye årtusinde – og den leverer Daniel Craig.

I 2006 havde James Bond-serien brug for en saltvandsindsprøjtning – og det fik den med Daniel Craig som en ny og hårdkogt James Bond i filmen “Casino Royale”. Her spiller han over for danske Mads Mikkelsen som skurken Le Chiffre og den smukke Eva Green, som Bond-baben Vesper Lind.

00’erne – Myten James Bond

Efter for længst at have udtømt Ian Flemings originale historier om James Bond i 80’erne fik filmselskabet bag James Bond erhvervet rettighederne til at filmatisere Flemings første bog ”Casino Royale”, der dygtigt blev forvandlet til filmen af samme navn fra 2006, hvor veltrænede og barske Daniel Craig spiller en blond og blåøjet James Bond. Han gjorde det så overbevisende, at al kritik hurtigt forstummede. I Casino Royale fik myten James Bond lov at leve, en myte hævet over tid og sted (i den virkelige verden), derfor begynder historien om James Bond faktisk her. Filmen skal kronologisk forestille at ligge forud alle tidligere film i serien. Sammenspillet mellem Bond og hans chef M (spillet af Dame Judi Dench) har fået mere plads – i det hele taget, gør manuskriptforfatterne meget ud af at føje nye vinkler og dimensioner til Bond-karakteren og hans forhold til agentbranchen – og den linje er at bedømme fra traileren til den nye James Bond-film ”Skyfall” ud til at forsætte. Et klogt og nødvendigt træk for at holde live i en agent, der ikke vil dø eller pensioneres.

Tillykke med de 50!

Se traileren til ”Skyfall” her.





Skriv en kommentar til Agenten, der ikke ville dø