Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Foto: Morten Holtum

Foto: Morten Holtum

Oaserne i midtbyerne


Nu er det blevet tid til en god gammeldags gang lavkultur – kolonihaverne.

Landets kolonihaveforeninger er måske ikke noget af det mest sexede kulturtilbud som Danmark kan tilbyde. Omvendt er det noget af det mest traditionsrige landet besidder samt noget de fleste har et forhold til på den ene eller anden måde.

Der er i Danmark godt 62.000 kolonihaver, som hver i sær er et fristed for ejerne – et sted hvor man kan trække sig tilbage og nyde fritiden. De senere år er der dog blevet nedlagt flere haveforeninger rundt omkring i landet grundet eksproprieringer til andre almennyttede forhold.

En sådan, som kan risikere samme skæbne, er Haveforeningen Nordly i Vejle, hvor undertegnende selv slår sit virke som kolonihaveejer. Etableringen af et psykiatrisk hospital i Vejle vil efter al sandsynlighed medfører, at langt størstedelen af kolonihaverne i haveforeningen vil blive nedlangt – en haveforening som blev oprettet allerede i 1920.

Med andre ord kan en del af vores nationale kulturarv være på vej i glemmebogen, så indlægget skal også ses som en opfordring til, at komme ud og opleve livet og stemningen i de danske kolonihaver mens de stadig findes – tag en snak med haveejerne, deltag i nogen af arrangementer – langt hovedparten er ganske imødekommende og vil meget gerne vise deres nyttehaver frem.





Skriv en kommentar til Oaserne i midtbyerne