Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
marilyn manson

Marilyn Manson does art!


Jeg kender intet til Marilyn Manson, udover at jeg ved at han er musiker, men jeg er altså faldet over nogle af hans oliemalerier og akvareller, og jeg finder nogle af disse værker vanvittigt interessante, meget veludførte og i det hele taget bare sindsygt fede!! Han har en æstetisk sans for farver og kompositionsopsætning samtidig med, at han dyrker det mere uhyggelige motiv. Og så er jeg jo en sucker for de mere abstrakte figurskildringer.

Hans kunst fik hård modstand, da han promoverede sig som kunstner tilbage i ca. 2004. Mange forskellige inde for kunstbranchen, mente ikke at hans kunst kunne blive anerkendt i den kontekst som det man betegner “fine arts”,  men istedet for mente kritikere, at hans kunst ville blive vurderet i forhold til hans berømthed, ergo var det ikke selve værket, der var i fokus, men det der omringede dét, nemlig ham som musiker og person.

Jeg kender som sagt personligt ingenting til Marylin Manson, udover, at jeg ved, hvem han er af navn. Derfor har hans berømthed og status ingen indflydelse på mig når jeg betragter hans malerier, jeg forholder mig udelukkende til værkerne, hvor jeg synes, at mange af  dem er meget unikke og har en håndværksmæssig kvalitet, men også motivvalgene er super interessante.

Marilyn Manson har arbejdet meget sammen med David Lynch, den kaffeelskende og geniale filminstruktør og den østrigske kunstner Gottfried Helnwein, som der snart vil dukke et indlæg op omkring :-) Hvis ikke I allerede kendte til Marilyn Mansons kunst, så håber jeg I synes det er fedt – go’ fornøjelse!





Skriv en kommentar til Marilyn Manson does art!