Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
Scenografi, skuespil og musik mødes på Republique

Hamlet på hovedet


Scenografi, skuespil og musik mødes på Republique


Shakespears stykke om den danske prins er blevet vendt op og ned, tilført harmonika, fukssvans og tuba og en helt fantastisk scenografi.

The Tiger Lillies opfører en meget anderledes Hamlet på Republique på Østerbro og lader den bare fortælling blive fortalt gennem de mest kendte soliloquies (monologer), ny musik, og karakteristiske sange.

credit: Atelieri O.Haapala

The Tiger Lillies

Bandet The Tiger Lillies består af tre humoristiske, engelske musikere (Martyn Jacques, Adrian Huge og Adrian Stout), der kombinerer fukssvanse, opera-toner, trommesæt og harmonika i et (vellykket) forsøg på at modernisere og aktualisere blandt andre Shakespeares klassiker, Hamlet.

I opstillingen på Republique er det kun den nøgne fortælling om prinsen Hamlets brændende ønske om hævn og den ultimative ødelæggelse, der står tilbage. Grammy-nominerede Jacques, Huge og Stout har allieret sig med lokale skuespillere, blandt andre Reumertvinder Morten Burian (som Hamlet), Zlatko “Ut af min kiosk” Buric (som Claudius, Hamlets onkel) og en forrygende Nanna Finding Koppel (som Ophelia, Hamlets elskede), der går på line i høje hæle, og som leverer en selvmordsscene uden sidestykke.

Hamlet, der er blevet opsat i tide og utide, får på Republique en markant anderledes udformning og mødet mellem det klassiske, ærekære skuespil og den overraskende, avant-garde musik gør Hamlets lidelser og forfald interessant og relevant – igen.

Det er absolut værd at skynde sig og komme i Republique inden The Tiger Lillies tager tilbage til London, og hvis ikke for skuespillet eller musikken, så i det mindste for det skønne sammenspil mellem scene, musikere og skuespillere. Det er en bar, men fantastisk sigende scenografi Martin Tulinius har udformet til stykket.

Se traileren til Hamlet på Republique her

Læs Copenhagen Posts flotte anmeldelse her

 





Skriv en kommentar til Hamlet på hovedet