Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
a_serious_man_9

En seriøs sjov film


A Serious Man er Coen-brødrenes kærlighedserklæring til deres eget jødiske ophav. En film med en klassisk jødisk antihelt, jiddish og rigelige mængder pot. Det bliver ikke skævere…

Der er film, man vender tilbage til igen og igen, fordi de byder på noget nyt og overraskende hver gang. Eller fordi, at man i halvanden eller to timer får lov at være et helt andet sted — om ikke andet i tankerne — end plantet med det bagerste i en blød sofahynde. A Serious Man, Coen-brødrenes komedie fra 2009, er én af den slags film.

Filmen skildrer fysikprofessoren Larry Gopniks tumultariske tilværelse i Minnesota i 1967, hvor han kæmper for at holde sammen på familien op til sønnens vigtige Bar-Mitzvah (en slags jødisk konfirmation). Konen vil skilles (på rituel jødisk manér) til fordel for den røvirriterende Sy, og hun vil i øvrigt have huset med i købet; datteren er kun optaget af at finde penge, så hun kan få rettet den karakteristiske næse ud og sønnen, der om kort tid skal recitere sin jødiske trosbekendelse på syngende hebræisk, er konstant skæv af hash. Larrys bror, et underkendt matematisk geni, sover på sofaen i stuen, mens apparatet, der dræner hans cyste, snurrer i natten.

Hvad har man naboer til? For Larry Gopnik får tilværelsen i hvert fald en helt ny dimension, da han opdager nabokonen Mrs. Samsky.

Og så er der den udfordrende nabokone, der soler sig topløs, og som Larry får øje på, da han skal justere antennen på taget. Kort sagt, det hele flyder for den plagede lille mand – og når det er fortalt og filmet af Joel og Ethan Coen er det så underspillet sjovt, som i deres Kult-film ”The Big Lebowski”.

Tilbage til Mad Men-60’erne

Man mærker, at dette er brødenes kærlighedserklæring til deres jødiske baggrund fortalt med en god portion intelligent kritik og kærlighed. For alle os ikke jøder er det en antropologisk rejse tilbage til de glade Mad Men-60’ere og til et genkendeligt, men alligevel fremmedartet miljø.

Modsat Coen brødrenes andre film, så er der ingen George Clooney, Brad Pitt, Frances McDormand eller John Goodman. Næ, alle filmens skuespillere er tydeligvis type-castet, fordi deres jødiske træk er iøjnefaldende – og det gavner troværdigheden.

Med en tidlig udgave af iPod'en i øregangen og Jefferson Airplane med "Somebody to Love" på fuld lydstyrke forsøger Danny Gopnik at komme igennem hebræisk-undervisningen. Snart har han Bar-Mitzvah, men hans største problem er hans stigende forbrug af hash.

Faktisk savner man ikke Clooney for Michael Stuhlbarg gør det så overbevisende som den små neurotiske og hypokondriske fysikprofessor, at Woody Allen eller Nobelforfatteren Saul Bellow ikke kunne have skabt en bedre intellektuel jødisk antihelt. Og den rødhårede Aaron Wolff er sublim som den hash-omtågede, håbefulde søn, Danny Gopnik, der har andet under kalotten end interessen for sin jødiske religion.

A Serious Man emmer af filmisk, komisk og kunsterisk overskud. Det er en perle på kæden af seværdige Coen-Brødre komedier.





Skriv en kommentar til En seriøs sjov film