Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
taringa.net

taringa.net

Kolde misstemninger


Af de bøger jeg har læst de seneste år, er norske Hanne Ørstaviks Den tid det tager en af de, der står virkelig klart i min hukommelse. Romanen foregår i Nordnorge og handler om pigen Signe, der kæmper en stille, men hård kamp for at holde sammen på sin dysfunktionelle familie.

Faren er voldelig, moren fraværende og hendes storebror lever sit eget liv i et forsøg på at undgå de ulidelige spændinger, som Signe gør alt for at udjævne.  Romanen tematiserer emnerne vold, svigt og mistrivsel, ikke gennem detaljerede udpenslinger af vold og psykisk terror, men ved hjælp af utallige antydninger, der efterlader et stærkt indtryk af den stemning, som Signe vokser op i.

Hendes hverdag foregår på listefødder og hun har hele tiden alle antenner ude, i forsøget på at afværge den næste familiære misstemning.  Det er hårdt arbejde for et barn. Signes eneste allierede i kampen for at få en normal familie er ironisk nok faren, der samtidig er hovedårsag til, at hendes kamp er forgæves. I fuldstændigt bizarre episoder støtter Signe, som den eneste, krampagtigt op om faren, når han rammes af en forbigående familiefaderlig trang og vil råde bod på sine handlinger. Hendes umærkelige krumspring for at få en helt normal familie står hele tiden i kontrast til det faktum, at hun ikke har en chance.

Den tid det tager er langtfra hyggelæsning, men det er en fængende og særdeles velskrevet bog. Jeg er imponeret over Ørstaviks evne til at skabe et sprogligt sidestykke til Signes skrøbelige kamp. Tilsammen opbygger de mange antydninger af de voldsomme hændelser i familien, en uhyggelig klar fornemmelse af, hvordan det præger et barn at vokse op i et hjem, hvor de voksne har smidt ansvaret fra sig.

Den tid det tager, Hanne Ørstavik, Batzer & Co., 2001.





Skriv en kommentar til Kolde misstemninger

1 kommentar

  1. Det kunne være, man skulle læse den.