Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
cossacks

Kærlighed, krig og kosakdans


”Stille flyder Don” er russisk litteratur, når den er bedst. En episk fortælling, hvor man lever med hovedpersonerne i medgang og i modgang. Og samtidig forundres og benoves over menneskets vilje til at overleve i kampen for sin ret.

Den poetiske, lidt undseelige titel og omfanget (Hele fire bøger af godt 550 sider hver) kan måske skræmme selv de mest inkarnerede skønlitterære læsteheste væk. Fat mod og bid i bidslet, når de første sider i Mikhael Sjolokhovs ”Stille flyder Don” (Тихий Дон) fra 1928-40 er vendt, så river bogen sin læser med som strømmen i den mægtige flod Don. Værket er en perle i verdenslitteraturen og måske én af de få bøger skrevet i Sovjetunionen, der er værd at læse.

Bogen er først og fremmest en kærlighedshistorie med den Russiske Revolution som baggrundsstøj.

"Dér sad hun ved siden af ham, hans kone, Misjatkas og Poljusjkas mor. Det var for hans skyld, hun havde pyntet sig og vasket sit ansigt. Hun havde skyndt sig at tage tørklædet på, for at han ikke skulle se, hvor grim hun var blevet efter sygdommen; hovedet holdt hun let på skrå; hun sad dér, ynkelig og grim, men alligevel dejlig, udstrålede en ren, indre skønhed. Hun gik altid med høj krave for at skjule arret, der vansirede halsen. Alt sammen for hans skyld... En vældig bølge af ømhed vældede frem i hans sjæl. Han ville sige noget varmt til hende, noget kærligt, men kunne ikke finde ord. Tavs trykkede han hende ind til sig, kyssede hendes hvide, bøjede pande og de sørgmodige øjne. Nej, han havde aldrig forkælet hende med kærlighed. Livet igennem havde Aksinja skygget for hende." Sjolokhov forstår hele vejen igennem sit værk at spille på læserens sympati og antipati for krigeren Grigorij og hans splittede kærlighed. Billedet forestiller en kosak, der må drage i krig.

Krig og kærlighedskvaler

Det var i en alder af 23, at Sjolokhov påbegyndte sit litterære mesterværk "Stille flyder Don" i 1928. Senere i 1965 modtog han Nobelprisen i Litteratur for værket. Hans alderdom og status som sovjets litterære superstjerne blev overskygget af vedholdende rygter om, at han ikke selv havde skrevet "Stille flyder Don", men stjålet manuskriptet fra en falden kosak under Revolutionen. Hans andre bøger har nemlig ikke samme litterære kvalitet, men er farvet af sovjetpropaganda. Senere har omfattende tekstanalyser foretaget i Norge bevist, at Sjolokhov er forfatteren.

Hovedpersonen er Grigórij Mélekhov en ung kosak fra Don-området, der lever sin rolige tilværelse på familiegården og kærester med den unge nabokone Aksínja. Mod sin vilje tvinges han til at gifte sig med Natálja – og udbruddet af Første Verdenskrig tvinger ham og hans storebror i Krig for Zaren. Helvedet er brudt løs… Og kampen for at overleve i skyttegraven, den efterfølgende revolution og i et ulykkeligt ægteskab er for alvor i gang.

Det er omdrejningspunktet i Sjolokhovs litterære svendestykke og sagaen om Familien Mélekhov bliver fortalt med så stor indlevelse i personerne og poetisk finesse, at man som læser ikke kan undgå føle med helten Grigórij i hans lidelser og bestræbelsen på at vende helskindet hjem til sine børn.

Mikhail Sjolokhovs værk er værd at have med i rejsetasken til sommer. Det er litteratur man kan spejle sig i, som overfladen på den Stille Don. Og så lider værket heller ikke under den sovjetpropaganda, man finder hos Sjolokhovs samtidige forfatterkolleger. I ”Stille flyder Don” kæmper kosakkerne i Don-området netop imod de Røde, der vil tage den jord, som de en gang måtte tilkæmpe sig fra Zaren. Denne usolidariske synsvinkel vakte kritik i Sovjetunionen af Sjolokhov, men det er netop med til at gøre ”Stille flyder Don” til et tidløst mesterværk.

God læselyst kammerater!





Skriv en kommentar til Kærlighed, krig og kosakdans