Forside Design Film og tv Foto Kunst Litteratur Lyd Oplev Rejser Scene
piethein_topfoto_gruk_03

Gruk – Piet Heins poesi


Et gruk er et kort digt om livets mange situationer. Digtene omhandler både menneskelige følelser så som sorg, glæde og kærlighed og naturen, filosofisk undren, tiden, traditioner og meget andet. Fælles for digtene er, at de alle er korte, direkte, finurlige, og alle indeholder de en af livets pointer, der får ofte én som læser til at trække på smilebåndede og tænke efter en ekstra gang.

 

Flue i rav: Aftenbillede

Over mig en aftenhimmel, som et endeløst og øde ubesejlet urtidshav. Intet spor af livets vrimmel. Kun en sky ses gyldent gløde som en tågesky i rav.

Og der griber mig en tanke: om jeg selv mon er en flue indestøbt i en stump rav, som i aftenlysets lue, evigt vandrer i mit blanke bolsjegule harpixhav.

 

Piet Heins gruk rækker en samling på flere tusinde digte oversat til ca 20 sprog. Måske blev gruk netop så populære, fordi de åbner for hverdagens og livets åbenlyse mysterier og glæder, som alle mennesker fra tid til anden støder på. Selv 70 år efter det første gruk blev skrevet, kan de beskrevne situationer genkendes, og Piet Hein rammer med sine poetiske evner kendte, vante og aktuelle situationer fra livet. Jeg vil varmt anbefale de søde, skæve og sjove digte, der med sine få ord kan gøre en stund, en tanke, en time eller en dag rigere.

 

Morgendut: Daglig glæde

Hvad er så lifligt og sødt et behag, som at vågne og se i den gryende dag, grene mod ruden nikkende, at høre sit hidsige vækkeur endnu fordybet i nattens lur, tikkende tikkende tikkende-

og kækt kommandere sin mødige krop: Så er det morgen! Så står vi op!

Og så blive liggende.





Skriv en kommentar til Gruk – Piet Heins poesi